Tessa Hadley lægger ikke skjul på, at hun står på skuldrene af den omfattende engelske og amerikanske litterære tradition for at gå i dybden med de nære relationer hos middelklassen. En tradition, der begynder helt tilbage ved Jane Austen, hvis forfatterskab Hadley da også selv har undervist i. Hadleys måde at kredse om forholdet mellem børn og voksne, om parforholdet og de seksuelle længsler på, har gjort, at hun er blevet sammenlignet med en række store britiske, amerikanske og canadiske forfattere som f.eks. Virginia Woolf, Iris Murdoch, Alice Munro og Anne Tyler.
Yngre forfattere er også i spil, når hendes stil beskrives. I en anmeldelse i Politiken er hun således blevet kaldt sin generations Sally Rooney (Sophie Engberg Sonne: ”Hun var fyrre, men så stadig godt ud”. Politiken, 2023-05-27). I en anden anmeldelse bliver romanen ”Fri kærlighed” sammenlignet med Doris Lessings klassiker ”Sommeren før mørket”, som også ”overbevisende skildrer det smertelige punkt, hvor en mors selvrealisering krydser hendes børns uskyldstab – og familien som institution bliver så porøs, at den risikerer at falde fra hinanden.” (Lotte Kirkeby: Her er en forfatter, der er noget så befriende og sjældent som sjov. Kristeligt Dagblad, 2023-04-22).
Selv nævner Tessa Hadley igen og igen den irsk-britiske forfatter Elizabeth Bowen (1899-1973), der aldrig er oversat til dansk, som sin mest betydningsfulde inspirationskilde. I sit forfatterskab har hun ikke mindst ladet sig smitte af Bowens begejstring for stort og småt: ”Hun kan gøre en optaget af alt fra centralvarme i en indelukket gang i et Regents Park-hus, til solnedgangen bag bakker i Irland, til en kuffert, der glider rundt på bagsædet i bilen. Arbejdet med at få disse ting ned på siden er så veloplagt udført.” (Kate Kellaway: Novelist Tessa Hadley: ‘If I met my characters, I might not like them’. The Guardian, 2022-01-08. Egen oversættelse.)