Tematisk kan skildringen af hovedpersonen i ”Olgas bog” sammenlignes med Herman Bangs kvindeportrætter fra det moderne gennembrud mod slutningen af 1800-tallet. Bangs skrev om de såkaldte stille eksistenser, som for eksempel Katinka i ”Ved Vejen”, der – som Olga – hemmeligt elsker en anden i sit rige indre liv, men udadtil lever sit traditionelle ægteskabelige kvindeliv. Også danselærerinden Irene Holm i Bangs novelle af samme navn (1890) lever som Olga i ”Olgas bog” et hårdt, ensomt og trøsteløst liv, men finder via kunsten – for Irene Holm dansen – livsglæde og eksistentiel mening. Bang var, som dansk impressionismes store forfatter, en mester i teknikken ”show it, don’t tell it” og forgænger for den senere minimalisme, og også dette træk står ud i romanen ”Olgas bog”, hvor alt netop vises i glimt, og intet forklares eksplicit.
Hvad angår de indlevelsesrige og historiske autenticitetsskabende beskrivelser af Aarhus som en by i vækst, kan man trække en tråd til Johannes V. Jensen, der for eksempel i de detaljerede skildringer i romanen ”Einar Elkær” (1898) fremmaner en fantastisk stemning af et København, der i slutningen af 1800-tallet er i færd med at forvandles til storby.
Forfatterens fragmenterede form og minimalistiske stil, herunder det påkrævede store læserarbejde, giver læseren mindelser om Christina Hesselholdts tidlige forfatterskab med for eksempel kortprosaromanerne ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet” (1991) og ”Hovedstolen” (1998). Begge værker er præget af lyrisk prosa, sansninger og tekst, der overraskende og nærmest bagvendt bevæger sig fremad. En af Hesselholdts nyere romaner, ”Vivian” (2016), er i øvrigt bygget over den kvindelige fotograf Vivian Maiers liv. En kvinde, der heller ikke just levede op til sin samtids forventninger og – ligesom Olga Larsen – først blev berømt for sin kunst efter sin død.