– Hvad betyder jeg så for dig? Hans fremmedhed for sproget gjorde ordene nye også for hende, hun kunne bruge løs af klicheerne.”
”Den iranske sommer” fra 1990 er Niels Havs tredje novellesamling, der består af i alt 15 noveller. Samlingen er inddelt i tre dele. De fem noveller i første del handler om det at skrive eller ikke skrive og om at læse og forsøge at finde en mening i fiktionen, som virkeligheden ikke kan tilbyde. De fire noveller i anden del handler om unge piger, der på hver deres måde kæmper med at finde sig selv. Samlingens sidste fem noveller handler om umulig kærlighed og desillusion.
Fælles for alle novellernes hovedpersoner uanset alder, køn og klasse er en følelse af hjemløshed. Karaktererne er alle faret vild i livet og føler sig fortabte og fremmede i forhold til sig selv og andre. De lever i ægteskaber og familier, har jobs og lever liv, de ikke føler sig hjemme i.
I samlingens første novelle ”Digteren” drømmer jeg-fortælleren for eksempel som ung om at blive digter, men hans liv udvikler sig helt anderledes. Han får succes i byggebranchen, tjener gode penge og får kone og børn. Alligevel slipper han aldrig drømmen om at skrive, men da han endelig forsøger, kan han ikke. Han er blevet fremmed for sin ungdomsdrøm. Således kredser alle noveller tematisk om det tvivlende menneske, om forliste drømme og om identitet, eksistens og kærlighed.
Hav udfolder hele livsforløb og zoomer ind på enkelte begivenheder uden nogensinde at overfortælle en historie. Fortællingerne består altid af enkle handlinger uden indviklede intriger, og Hav skriver med lige dele humor og modløshed om sine desillusionerede karakterer. Dog er tonen mere alvorlig i samlingens anden del, hvor fremmedgørelsen fremstår mere faretruende og skæbnesvanger for de unge piger end for samlingens andre hovedpersoner. Men uanset tone er sproget i alle 15 noveller enkelt og lettilgængeligt.
Novellerne i ”Den iranske sommer” omhandler livets eksistentielle spørgsmål i et enkelt skrevet sprog og uden stor dramatik.