Første gang jeg tager tørklædet på

Citat
”Nilu kører ind til siden og laver en hurtig parallelparkering. (…) »Tro ikke, at vi ikke kender til feminisme.« Nilu vender sig og starter bilen igen. »Jeg ved mere, end du tror, og nok også mere end dig. For eksempel ved jeg, at det er vigtigt at kende sine egne privilegier. Det, der er gratis for dig, koster blod for mig.«”
”Første gang jeg tager tørklædet på”, s. 60.

I 2023 udgav Shëkufe Heiberg bogen ”Første gang jeg tager tørklædet på”, som er en del af en monologserie fra forlaget Gutkind skrevet af forskellige forfattere og debattører. Umiddelbart skiller bogen sig ud i forhold til det øvrige forfatterskab, da den er direkte politisk og handler om religion, kvinderettigheder og det iranske oprør i 2022.

I første kapitel lander en femtenårig pige i Tehran med sine forældre og skal se sin store iranske familie for første gang. Hun har fået tørklæde på i flyveren, så hun passer ind, men da hun er ude at shoppe med sin lidt ældre kusine, den smarte og selvsikre Nilu, passer hun stadig ikke ind, og alle kan se, hun er udlænding – ligesom hun er vant til i Danmark. På shoppeturen bliver kusinen stoppet af en ’sort krage’, en ældre kvinde, der agerer moralpoliti og brokker sig over Nilus bare tæer i sommervarmen. Det er ikke den korrekte påklædning, siger kvinden, og giver Nilu et par sorte strømper.

136013041

Da pigen vender hjem, får hun lyst til at tage et tørklæde på igen, men får negative reaktioner fra omverdenen, og to år efter rejser familien igen til Iran. Da de er landet, river pigen sit tørklæde af i protest og lader håret blæse i vinden – blot for at se kontrollører komme stormende og true familien. Hos den iranske familie fortæller kvinderne, at de ville ønske, de kunne tage tørklædet af, men at de ikke tør være de første, og til en privatfest med kusinens venner har pigerne lårkorte kjoler på, selvom kusinen stadig drømmer om traditionelle værdier som at blive gift. Sidste kapitel foregår i Danmark i 2022, hvor kvinden står på Rådhuspladsen til en demonstration, hvor der råbes ’kvinde – liv – frihed’ og brændes tørklæder for at vise støtte til det iranske oprør i 2022. I Tehran er kusinen og hendes mand blevet arresteret af moralpolitiet.

”Første gang jeg tager tørklædet på” er en af Shëkufe Heibergs mest tilgængelige udgivelser med et lige til og fortællende sprog, der ligner en blanding mellem et essay og en ungdomsroman. Tonen er personlig og politisk, og der er en klar afsender, nemlig forfatteren selv. Kapitlerne rummer sanselige beskrivelser af Irans dufte og smage samt replikker, tanker og følelser.