Op til ”Første gang jeg tager tørklædet på” – og det lange prosadigt ”Kvinde – liv – frihed”, der blev trykt i Weekendavisen i september 2022 – er Shëkufe Heibergs forfatterskab cyklisk. Temaer som naturen, moderskabet, fællesskab og skabelsen dominerer lige fra debuten, og genrerne er eklektiske kombinationer af poesi, drama og prosa – garneret med illustrationer og videnskab.
I ”Plantae Sapien” og ”Nødder” introduceres genrebegrebet utopisk bio-fi, der kan ses som en modvægt til den ofte dystopiske genre sci-fi. Det utopiske optræder bl.a. i en epilog i ”Plantae Sapien” om en fiktiv pamflet udgivet af forskere ved Københavns Universitet i forbindelse med klimatopmødet COP26 om undersøgelser lavet af den nye art Plantae Sapien. Den nye art optager store mængder CO2, og derfor planter klimaaktivister sig selv i hele verden i en global plantestrejke. Det indgyder håb for naturen. Den utopiske bio-fi ligner genren spekulativ fiktion, hvor man leger med hypotesen om parallelle universer, hvor historien har udviklet sig anderledes. Utopisk bio-fi ligner i høj grad også klimafiktionen, der som oftest er opdelt i en politisk og samfundskritisk side og i en mere sensitiv og sansende del. Her befinder Shëkufe Heiberg i den sidstnævnte.
Det politiske og selvbiografiske får derimod plads i ”Første gang jeg tager tørklædet på”, der er skrevet som en autofiktiv fortælling i monologform med replikker undervejs. I autofiktionen forenes forfatterens egen livshistorie med fiktive elementer, og her optræder et motiv, der går igen i flere andre udgivelser – nemlig kvinder om et bål. I bogens afsluttende kapitel på Rådhuspladsen er demonstranter samlet ved et bål, hvor de brænder tørklæder, gentager de samme protestord og til sidst opnår en form for fælles eufori.
Gennem hele Shëkufe Heibergs forfatterskab løber en længsel efter et stærkere og mere solidarisk fællesskab mellem kvinder, og også ”Plantae sapien” tager udgangspunkt i en følelse af tomhed og fremmedgjorthed samt et ønske om at høre til og finde et fællesskab. Både sprogligt og fortællermæssigt minder den om et eventyr, der har forvandlingen som centrum.