Monika Helfer er født i Østrig i 1947 og voksede op i et fattigt hjem i delstaten Vorarlberg sammen med fem søskende. Hendes far Josef var forvalter på et hjem for krigshandicappede i bjergene, hvor hun delvist er vokset op. Da Monika Helfer var 11 år, døde hendes mor, og søskendeflokken blev splittet ad. Monika boede herefter med to søstre hos deres tante og hendes tre børn under trange levevilkår. Trange kår og ensomhed prægede Monika Helfers barndom og ungdomsliv, og som 12-årig begyndte hun at skrive for at finde et sted til sine tanker.
Monika Helfers far viede store dele af sit liv til bøger, og hun har derfor brugt barndomsårene mellem bogstakke. Som barn havde hun oplevelsen af, at hendes far holdt mere af bøgerne end af sine børn, som hun fortæller i et interview (Wolfgang Paterno: Monika Helfer: Gift der Welt. Profil, 2017-05-30). Faderen døde af et slagtilfælde, mens han åbnede en af sine utallige bogpakker.
Monika Helfer debuterede i 1977 med romanen ”Eigentlich bin ich im Schnee geboren” og har siden skrevet romaner, noveller, teater, radiospil og børnebøger. Sin egen families historie har hun udfoldet i de to bøger, der hidtil er oversat til dansk; ”Pakket. En familie” (2022) om hendes bedstemor Maria Moosbrugger og ”Far” (2023) om hendes far. Som sidste del af sin slægtstrilogi udgav hun i 2022 ”Löwenhertz” (på dansk 2024), hvor hun skriver om sin bror Richards liv og tidlige død. Et andet aspekt af sit liv udfolder Helfer i romanen ”Die Jungfrau” (2023), der har hendes venskab med skoleveninden Gloria som omdrejningspunkt.
Monika Helfer blev i 1981 gift med forfatteren Michael Köhlmeier, som hun har fire børn sammen med. Deres datter Paula døde som kun 21-årig i en ulykke, og Monika Helfers roman ”Bevor ich schlafen kann” (2010) er dedikeret til datterens minde. Udover sit skønlitterære virke skriver Helfer klummer i avisen Vorarlberger Nachrichten. Forfatteren er bosat i Wien og i Hohenems.