Monika Helfer skriver nøgternt om kompleksiteten i at være menneske. I ”Pakket. En familie” og ”Far” bruger hun sin egen slægtshistorie til at udfolde perspektiverne i menneskelivet, som det former sig med ægtefæller, forældre, børn, søskende og udefrakommende vilkår, som man ikke selv er herre over. Gennemgående er en optagethed af, hvad vi kommer af, hvordan vi forvalter vores historie og hvad vi bringer videre til næste generationer. Hun ser individet som del af noget større og at vores historier altid betinger hinanden. I samme lys er erindring en væsentlig del af Helfers praksis, da hun stykker sine fortællinger sammen af dels sine egne erindringer, dels samtaler med øvrige familiemedlemmer om deres erindringer. Af og til må en erindring revideres eller genbesøges, når en anden husker den anderledes.
Hvor ”Pakket. En familie” foregår under Første Verdenskrig, er ”Far” sat i tiden efter Anden Verdenskrig, begge i landlige områder i Østrig. De detaljerige og sanselige billeder, Helfer skriver frem, giver et usminket billede af det simple landliv og en fattig virkelighed, hvor sult og knaphed har været hverdag, og hvor mænd er kommet slukkede og sårede hjem fra fronten.
Helfer har også en interesse for kvinders vilkår i historien. Særligt i ”Pakket. En familie” er det tydeligt, hvordan kvinder har været fanget i et barskt spil om krop, magt og midler, når de har været afhængige af mænd, som har set kvindens krop som deres ret. For hvordan kan man sige nej til en mand, når han giver en mad? Den form for overgreb og seksuel vold har været uomgængelig, og universaliteten i Helfers romaner gør, at de også stiller det spørgsmål til nutidige sexistiske og patriarkalske strukturer.
Som en art metaperspektiv på hendes fortællinger er en gennemgående interesse for litteratur, historiefortælling, bøger og biblioteker. Der er både en sanselig glæde forbundet ved den fysiske bog og en erkendelse af, at vi måske først bliver hele, når vi kan fortælle – og forstå – historien om vores ophav. Det kan litteraturen hjælpe os med, lige som den kan være en tryg flugt fra en påtrængende virkelighed.