Vi spillede mur ude i forhaven. Renée greb bolden og trak på skuldrene. ”Det har jeg aldrig tænkt på.”
”Årh, bare jeg var kendt.”
”Hvad vil du gerne være kendt for?” Hun tyrede bolden ind i muren. Den fløj over mit hoved, højt oppe. Jeg havde ingen chance for at gribe den. Jeg kunne heller ikke svare på hendes spørgsmål.”
Anja Hitz’ ”Mig og min stjernefamilie” udkom i 2013. Det er tredje, selvstændige del af serien ”Mig og min familie” fra 2011-2016, der er skrevet til børn i alderen 7-12 år. Den er illustreret skævt, sjovt og muntert af Kirsten Raagaard i en lidt halvfjerdser- og kollektivbrun stil.
”Mig og min familie”-seriens hovedperson og fortæller er Rose på 11 år. Hun begynder ”Mig og min stjernefamilie” med en forhistorie: at hendes liv er ”som en lagkage” (s. 7). I det første lag boede hun med sin mor og far, i det næste var hun skilsmissebarn i en syv-syv-ordning, så kom Frank og hans fem børn ind i hendes og morens liv, faren ses, men er ikke kærester, med Franks søster Bitten, og Bitten er mor til baby Iggi, der ikke har nogen far i forvejen. ”Forvirret? Det er jeg også.” (s. 7).
29859620
I ”Mig og min stjernefamilie” vil Rose gerne være kendt, hun ved bare ikke for hvad, og derfor er det perfekt, at et tv-hold vil lave en dokumentar om hendes store familie på morens side. Da hun fortæller det til de andre fra skolen, er hun på en måde allerede kendt uden at være kendt for noget. Alle stimler sammen om hende: ”dem fra klassen og parallelklassen. Endda nogle fra syvende.” (s. 37). Rose fortæller, at TV-Tanja siger, at de er en familie med X-faktor. Hun siger derimod ikke højt, at hun ikke ved, hvad hun er god til.
Det går, som moren frygtede. TV-optagelserne har fokus på præstationer, på deltagernes X-faktor: ”Hvem der kan hvad, og hvor gode de er til det. Ikke hvem de er som mennesker.” (s. 81). Derfor føler Rose sig mere og mere forkert, mens tv-holdet filmer. Hun forsøger derfor at lave en MGP-sang sammen med den stride, lidt for smarte klassekammerat Caroline, der dog viser sig at være god nok. Rose skubber sine veninder væk og overser helt det, der faktisk ér hendes X-faktor, nemlig at hun er en god veninde.
Da hun indser det, får hun sine veninder med i MGP-bandet, og fordi de alle er skilsmissebørn, og fordi det er pænere at sige stjerne- end papfamilie, kalder de sig selv StarSisters. De skriver sangen Sammen kan vi alt, og selvom de ikke kommer med i MGP, ender det hele med at handle om det, moren håbede: om mennesker, ikke præstationer.