I romanen “Ultramarin” fra 2025 udfolder Tine Høeg en svimlende fortælling om kunstneren Dagny: relativt nybagt mor og i fuld gang med at få sit arbejde og moderskab til at gå op i en højere enhed. Hun kører datteren Vita ind i vuggestuen, og med hjælp på hjemmefronten fra sin egen mor, giver hun sig i lag med det værk, hun skal skabe til museet Gaia - et værk, der skal spille sammen med et allerede eksisterende værk “Miroir” (fr. “spejl”) af den afdøde kunstner Valdis Grabner. Et overraskende møde hvirvler op i en lang række minder fra studietiden på Dansk. Fortiden og nutiden fletter sig sammen og Dagny kommer for alvor i gang med det kunstneriske arbejde.
141398164
Tine Høeg viderefører sin formmæssige tradition for at lade teksten optræde i meget forskelligartede brudstykker: Af og til flyder den som klassisk prosa, af og til kun en enkelt sætning på en hel side. Et greb, der tvinger læseren ind i en særegen rytme, og som bibringer værket en fornemmelse af poesi, selv om Ultramarin samlet set nok vil opfattes som en roman. I rum og tid befinder vi os i to hovedspor: Nutiden, hvor Vita, barsel, inspiration og Valdis Grabner er nøgleord, og fortiden - studietiden, 10-15 år tilbage - hvor nøgleordene blandt andet er nye venskaber og kærlighed, identitet og grænsesøgning. De to spor fletter sig sammen og deres synergi bliver en essentiel drivkraft for Dagnys vej tilbage til arbejdet. Synergien (og mangel på samme) mellem det kunstneriske arbejde og livet med et lille barn er et centralt tema, som gradvist, og mod slutningen accelererende, antager decideret magisk karakter. Teksten kontrasterer sig selv med sin minimalistiske fremtoning på siderne og sin maksimalistiske brug af farver og billeder - et element der falder helt naturligt, da Dagny jo er billedkunstner.
Det magiske i skabelsesprocessen har Høeg måske hentet fra sin egen erfaring, i hvert fald fortæller hun: “Skriften opstår et sted mellem det bevidste og det ubevidste, tror jeg. Jeg ved jo godt, at det er mig, der skriver, men det føles alligevel, som om der er et element af skriften, der ikke er mig. Eller som jeg ikke ved, hvor kommer fra.” (Interview på forlaget Gutkinds hjemmeside. 7. april 2022).