Forhistorien til ”Iliás” (ca. 700 f.Kr.), her citeret efter Otto Steen Dues oversættelse ”Homers Iliade” (1999), er myten ”Paris’ dom”. Den lyder på, at den troiske kongesøn Paris bliver bedt om at afgøre en skønhedskonkurrence mellem de tre gudinder Here, Athene og Afrodite. Han vælger at lade kærlighedsgudinden Afrodite vinde, da hun har lovet ham verdens dejligste kvinde, Helene, selvom hun allerede er gift med den spartanske konge Menelaos. Så Paris må stjæle hende med hjem til byen Troja, der i dag ligger i Tyrkiet, men på ”Iliadens” tid var en del af Grækenland. ”Paris’ dom” er årsagen til den ca. 10 år lange krig mellem grækerne (der også kaldes archaierne) og indbyggere i byen Troja. Ved ”Iliadens” begyndelse nærmer krigen sig sin afslutning. Den fungerer som en kulisse for historien, der forløber over omtrent 50 dage, og hvis temaer anslås i proømiet, dvs. indledningen: den græske hærfører Achilleus’ vrede, samt om de græske guder; deres vilje og evne til at forblænde menneskene.
47473608
Da Menelaos’ storebror, den mægtige Agamemnon, fratager den græske hærfører Achilleus en kvinde, han har fået i krigsbytte, bliver Achilleus så vred, at han melder sig ud af krigen. Selv da grækerne føler, at de er ved at tabe, fordi Zeus bakker troerne op ved at sende lyn og stormvinde mod dem, og den trojanske krigshelt Hektor slår talløse grækere ihjel, nægter Achilleus at komme Agamemnon til undsætning. Først da Hektor slår Achilleus’ bedste ven, våbenbror og elsker Patroklos ihjel, går Achilleus ind i kampen og dræber Hektor.
Handlingen udspiller sig blandt konger, fyrster og helte, hvis magt og ære aldrig er til diskussion. Over dem findes kun guderne, der følger slagenes gang fra deres bolig på Olympen, når ikke de blander sig ved at opildne krigerne til dåd.
Mændene kæmper med spyd, sværd og lanser, kaster med kampesten eller skyder med pile fra deres stridsvogne. Det beskrives i detaljer, hvordan de såres eller spiddes, så deres kroppe spjætter. Mange mænd introduceres, kort inden de falder i kamp, men ”Iliaden” skildrer døden på slagmarken som en heroisk bedrift. De er krigshelte, og deres mod til at kæmpe den brutale krig, selv når de er i undertal, er en pointe. For mod er den største styrke og magtens hemmelighed, som helten Diomedes siger til Agamemnon, da Agamemnon har mistet modet og taler til sine styrker om at drage hjem.