Noget der hjælper

Citat
”Da jeg kom ind i salonen var damefrisøren optaget af en anden kunde. Jeg satte mig ved et bord, sad og bladrede i et magasin mens jeg betragtede hende i smug. Hun havde en hvid kittel på. Hun bevægede sig langsomt og smidigt og kroppen svulmede mod det stive stof. Jeg tænkte at hun lignede en gudinde.”
”Noget der hjælper”, s. 67.

”Noe som hjelper” fra 2004 (”Noget der hjælper”, 2016) er Mona Høvrings debutroman, og den begynder ved havet. Den unge Laura har lært sig selv at svømme – noget, der kom til hende i en drøm om hendes mor. I det hele taget drømmer Laura meget om sin mor, der tog sit eget liv ved at drukne sig i havet, da Laura var barn. Nu bor Laura sammen med sin storebror og med sin far, der ofte er ude at sejle flere dage i træk. Hun er meget overladt til sig selv, og længslen efter moren er en stærk drivkraft for hende og for romanen.

Den gamle gartner Andreas tager sig af Laura og vækker hendes glæde ved at dyrke jorden. Hun begynder at låne bøger om havebrug, Andreas lærer hende plantenavnene på latin og inviterer ofte Laura med hjem til sin kone, Johanna, hvor Laura finder ro sammen med det ældre par, når de sammen sidder og snakker, drikker ribsvin og spiser smørrebrød.

52626889

Senere knytter Laura sig til Marie, en veninde fra klassen. En dag i svømmehallens bad sæber Maries mor Laura ind: ”Hun smurte det hvide skum ud over hele min krop, og jeg stod der, let svajende. Jeg var varm og døsig. Hun strøg hånden hurtigt hen over min numse, og det var, som om noget overvældende fik tag i mig.” (s. 37). En form for uro eller sensualitet er vakt til live i Laura, og scenen er en forløber for et møde, der får langt større konsekvenser for Lauras liv, nemlig mødet med den platinblonde frisør, der har startet en salon i den lille by: Vivian Koller.

Den forførende Vivian sætter gang i en lavine, og forholdet får voldsomme konsekvenser for Lauras liv. Men den meget ældre Vivian er samtidig den moderlige, sensuelle og omsorgsfulde skikkelse, som Laura hele sit liv har længtes efter, og selve den seksuelle relation mellem dem præsenteres som noget smukt og ukompliceret. Om det lindrende i seksualiteten har Høvring i et interview sagt: ”Det er sjældnere, der skrives om det på den her måde. Men jeg gør det ikke for at gøre det let, jeg gør det for at vise noget, pege på andre muligheder. Jeg vil skrive om det naturlige som værende naturligt.” (Felix Thorsen Katzenelson: Forfatter har gjort seksualiteten nemmere: »Jeg kunne skrive millioner af bøger om vanskelighederne ved at være intim sammen med andre mennesker«. Politiken, 2018-11-17).

”Noget der hjælper” er på mange måder en dannelsesroman med alt, hvad det indebærer af ungdommelig sex, selvforglemmelse og forsøg på at finde ud af, hvem man er, hvis man ikke blot er sin mors datter. Men vejene til overlevelse, fortabelse og lykke ser anderledes ud i det Høvringske univers end det, man ellers er vant til at møde i en klassisk udviklingshistorie.