Yu Hua blev født i 1960 i Hangzhou, som ligger i den østlige kinesiske provins Zhejiang. Hans første barndomsminder må have været kraftigt farvet af Kulturrevolutionen, der brød ud i fuldt flor i 1966 og nedsænkede store dele af Kina i politisk betinget vold og destruktiv afstandtagen til alt, hvad der havde noget med tradition og gammel skik at gøre.
Hua er med andre ord barn af en brydningstid, og i den forstand er hans egen biografi og skæbne uløseligt forbundet med Kinas historie. I et interview fra 2003 forklarer Yu Hua, at han opgav sit arbejde som tandlæge, fordi forfatterne under det kommunistiske regime virkede til at skulle arbejde meget mindre for den samme løn, som han kunne tjene ved at kigge ned i folks ækle munde dagen lang:
”Jeg havde set, at folk, som arbejdede ved kulturcentret, bare gik omkring i gaderne hele dagen. Så en dag spurgte jeg dem ’Hvorfor arbejder I ikke?’ De fortalte mig, at deres arbejde var at gå omkring i gaderne. Jeg tænkte ved mig selv ’Se, det er et job for mig.’ Jeg spurgte dem, hvordan jeg kunne starte ved kulturcentret. De sagde, at jeg skulle skrive romaner.” (Michael Standaert: Interview with Yu Hua. MCLC Ressource Center, 2003-08-30. Egen oversættelse).
Om denne beretning er sand eller ej, er selvfølgelig svært at sige, men sikkert er det i hvert fald, at Yu Hua midt i 1980’erne opgav sin stilling som tandlæge og begyndte at skrive. I starten knyttede han sig til en gruppe af avantgardister, der var inspirerede af lige dele europæisk modernisme og traditionel kinesisk fortællekunst.
Det store skift i Yu Huas forfatterskab fandt sted i midten af 1990’erne, hvor de formmæssige eksperimenter overlod pladsen til en ligefrem krønikeskrivning, der med mådeholden akkuratesse formåede at indfange store stræk af kinesisk historie i især de korte romaner ”Huozhe” (1993) (”At leve”, 2015) og ”Xu Sanguan mai xue ji” (1995) (”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, 2016). I de senere år er Yu Hua som så mange andre kinesiske forfattere også kommet i klammeri med myndighedernes indskrænkende censur. Visse af hans skrifter er således forbudte i hans hjemland, mens mange andre læses i vid udstrækning og sælges i svimlende oplag.