Resten af dagen

Citat
”Skyggerne fra poppeltræerne lå hen over det meste af plænen, men solen sendte stadig sit lys over det fjerneste hjørne, hvor plænen skråede op mod lysthuset. Vi kunne se min far stå ved de fire trin i dybe tanker. En svag brise legede med hans hår. Mens vi stod og kiggede, gik han langsomt op ad trinene. Da han var nået op, vendte han sig og gik ned igen, lidt hurtigere.”

”Resten af dagen”, s. 70.

”The Remains of the Day” fra 1989 (”Resten af dagen”, 1994) er skrevet i løbet af fire ugers ’crash’, som Kazuo Ishiguro selv betegner det – en periode, hvor han isolerede sig fuldstændig på sit kontor, arbejdede fra klokken 9 til klokken 22.30 hver dag, mandag til lørdag, uden at tage telefonen eller besvare post. Det strikse regime skulle effektivisere hans skrivning, men endte også med at gøre den fiktive verden, han skrev sig ind i, mere levende end den virkelige.

I løbet af blot fire uger havde Ishiguro hele skelettet til romanen om butleren Stevens, dog oven på flere måneders research i gamle, engelske herskabshuse, i udenrigspolitik i mellemkrigsårene og gamle rejsebøger fra forskellige engelske egne.

53628354

I ”Resten af dagen” ser Butleren Stevens tilbage på et langt liv som ansat hos et af de fornemme godser i Storbritannien, Darlington Hall. Da vi møder ham i 1956, er han oppe i årene og skal, vel nok første gang nogensinde, på ferie – en lille biltur rundt i Vestengland i sin arbejdsgivers smukke gamle Ford. Turen falder sammen med modtagelsen af et brev fra en gammel kollega, miss Kenton, som Stevens ikke har hørt fra, siden hun for en del år siden forlod Darlington Hall.

Mens Stevens kører gennem idylliske, små landsbyer, forstyrres han konstant af minderne om gamle dage på Darlington Hall, hvor han lagde hele sin sjæl i professionen som butler for den gamle Lord Darlington. Det at være butler var ikke blot et arbejde, men noget langt mere ophøjet, der handlede om værdighed og professionalisme, og Stevens forsøgte altid at leve op til idealet om at være en fortræffelig butler, der optrådte i kulisserne og adlød herskabets mindste vink. Men på denne biltur melder tvivlen sig pludselig. For havde Lord Darlington altid ret, selv i tiden inden Anden Verdenskrig, hvor han i kraft af sine mange kontakter forsøgte at blande sig i relationerne mellem England og Tyskland, eller var han i virkeligheden nazi-sympatisør? Og forholdet til miss Kenton, der dengang arbejdede på godset som husbestyrerinde, hvorfor har han svært ved at slippe det?

Bogen blev i 1994 filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson i rollerne som Stevens og miss Kenton.