Guzel’ Jachina blev født den 1. juni 1977 i Kazan, der er den største by i den autonome russiske republik Tatarstan. Hendes mor var læge og faren ingeniør, og i sine tre første leveår talte Guzel’ Jachina ikke russisk, men tatarisk, der i alt tales af omkring 5,4 millioner mennesker i Rusland. Guzel’ Jachinas bedstefar var tysk. I sine unge år læste Guzel’ Jachina sprog, bl.a. tysk, på det statslige pædagogiske universitet, og i 1999 flyttede hun til Moskva og studerede der på Moskvas filmskole, hvor hun i 2015 færdiggjorde en uddannelse på manuskriptlinjen.
Guzel’ Jachina debuterede med novellen ”Мотылек” (’sommerfugl’) i det russiske litterære magasin Neva i 2014, og året efter havde hun novellen ”Винтовка” (’riffel’) i tidsskriftet Oktyabr. I 2015 romandebuterede Guzel’ Jachina på russisk med ”Зулейха открывает глаза” (”Zulejka åbner øjnene”, 2022), der oprindeligt blev skrevet som afgangsprojekt på manuskriptuddannelsen og senere omskrevet til roman på baggrund af erindringer fra bl.a. forfatterens bedstemor. Romanen blev afvist af flere udgivere, men endte med at indbringe Guzel’ Jachina mange litterære priser, deriblandt ’Den store pris’, Jasnaja Poljana-prisen, som gives til historiske romaner, samt den litterære Kazan-pris Ticket to the Stars. Den franske udgave af romanen har desuden vundet en oversættelsespris, Les prix du magazine ”Transfuge” de la rentrée littéraire, og bogen blev en international bestseller. En seriefilmatisering af romanen blev vist på russisk stats-tv i 2020.
Efter sin debut har Guzel’ Jachina udgivet to bøger, hvor romanen ”Дети мои” (2017), der betyder ’mine børn’, ligesom ”Zulejkha åbner øjnene” er en fortælling om et mindretal. Denne gang om de etniske tyskere, der havde bosat sig ved Volga-floden i Rusland og som efter den tyske invasion af Sovjetunionen i 1941 blev betragtet som potentielle kollaboratører og deporteret til arbejdslejre østpå, hvor mange døde. Sideløbende med sine udgivelser har Guzel’ Jachina arbejdet med PR og marketing.