Da tv-filmatiseringen af Guzel’ Jachinas debutroman ”Zulejkha åbner øjnene” blev produceret af stats-tv og derefter vist i bedste sendetid på den russiske statskanal Rossija-1 i 2020, skabte den stor debat i hjemlandet. Først og fremmest fordi der findes meget forskellige opfattelser af den sovjetiske fortid, og fordi debatten om serien var stærkt politisk fra alle sider. Selv holdt Guzel’ Jachina sig stort set ude af debatten, men forsvarede tv-serien, og hun bor indtil videre stadig i Rusland. Efter Ruslands invasion i Ukraine sendte hun et åbent brev til flere medier, hvor hun bl.a. fortalte om at vokse op under Sovjet og om sin tro på fred: ”Vi børnekommunister troede på ideologien, men lidt på halv kraft, ikke helt for alvor. Men noget, som vi troede rigtigt på, det var fred.” (Guzel’ Jachina: ”Russisk forfatter: »Jeg har lyst til at skrige«”. Politiken, 2022-03-04).
Efter invasionen i 2022 er mange russiske forfattere flyttet i eksil og således også en af landets største samtidsforfattere, Ljudmila Ulitskaja, der ofte nævnes som kandidat til Nobels Litteraturpris. Ljudmila Ulitskaja skrev forordet til den russiske udgave af ”Zuljekha åbner øjnene” og har kaldt bogen: ”En kraftfuld hyldestsang til kærligheden og ømheden, selv i helvede på jord” (citat fra den danske udgivelses bagside). De to forfattere har deres historiske interesse til fælles. Ljudmila Ulitskajas hovedværk ”Kazus Kukotogo” (2001) (”Doktor Kukótskij og undfangelsens gåde”, 2016) begynder i 1930’ernes kaos og slutter ved Sovjets kollaps i 1980’erne, og undervejs er der bl.a. fokus på den fri abort.
I sit arbejde med erindringer har Guzel’ Jachina også tråde mod en forfatter som hviderussiske Svetlana Aleksijevitj, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2015. Også hun skriver om det lille menneske i den store historie. Et af hovedværkerne, ”U vojny ne zjenskoje litso” fra 1985, (”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, 2015) er en række bearbejdede samtaler, som forfatteren havde med kvinder, der alle kæmpede for Sovjetunionen mod nazisterne under Anden Verdenskrig eller havde krigen tæt inde på livet.
Også finske Rosa Liksom skildrer i sin roman ”Elven” (2023) en lang rejse ud i ingenting med lejre, død og ødelæggelse under Laplandskrigen i Finland.