I Sofie Jamas debutroman ”Et andet menneske, et andet liv” (2019) ser hovedkarakteren og romanens jeg-fortæller Baraka tilbage på sit liv. Hun er født og opvokset i Somalia i begyndelsen af 1990’erne, men bor nu som ung voksen på Nørrebro i København. Herfra beretter hun om sin opvækst med en fraværende, krigstraumatiseret og khat-påvirket far, og en mor, der sideløbende med krigens hærgen opbygger et had til Baraka og dennes spirende seksualitet og religiøsitet.
Borgerkrigen i Somalia gør livet farligt for familien, og Baraka flygter med sin mor og søskende først ud til landets østlige sletter, hvor de lever en nomadetilværelse, og siden til Danmark.
I Danmark møder teenageren Baraka den ældre og jødiske Esther, der selv kom til Danmark som ung efter et ophold i en KZ-lejr. De to kvinder udvikler et venskab, hvor de deler deres erfaringer med at skabe sig en ny identitet blandt fremmede.
46018419
Igennem sit arbejde i Røde Kors møder den voksne Baraka drengen Umar. Han er en uledsaget og statsløs palæstinensisk flygtning flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Da Umar forsvinder, søger Baraka råd hos Esther. Efter flere måneders søgen dukker Umar op igen, og det viser sig, at Umars farfar er Esthers søn, som hun måtte efterlade i Palæstina under den første arabisk-israelske krig. Esther dør og når aldrig at møde Umar. I stedet har hun testamenteret sin arv til Baraka, der beslutter at blive Umars officielle værge.
Ind i mellem Barakas, Umars og Esthers fortællinger fletter romanen historiske detaljer om borgerkrigen i 1990’ernes Somalia, 2010’ernes krig i Syrien, Anden Verdenskrigs holocaust samt den første arabisk-israelske krig i 1948. Sproget er sansemættet og stilen nærmest poetisk, selv når det er emner som krig og de traumer, de efterlader karaktererne med, der beskrives. Tematisk kredser romanen om krig og flugt, og den måde, det kan mærke mennesker for livet. Spørgsmål om identitet og tilhørsforhold er centrale, herunder også religionens rolle som identitetsmarkør. Sideløbende er den kvindelige seksualitet et centralt tema, der foldes ud gennem både Barakas og Esthers oplevelser af seksuelt begær og lyst men også den skam, de oplever eller føler, de burde opleve.