Fortællingen i Sofie Jamas anden roman ”Den nordiske mands hævn” (2020) følger to spor, der udfolder hovedkarakterernes mest hemmelige sexfantasier og samtidig blotlægger et stadigt mere anstrengt forhold mellem kvinder og mænd i det moderne vestlige samfund.
Det ene spor følger den unge muslimske læge Sara, der i romanens begyndelse ser en mand tabe sine nøgler. I stedet for at aflevere dem følger hun efter manden, får lavet en kopi af hans nøgler og begynder at stalke ham. Det viser sig, at manden er en anerkendt kunster ved navn Martin Conradsen, der til trods for sin stigende succes fremstår mere og mere nedbrudt. Gennem fortællingen afsløres det, at han mishandles af sin kone, og således udfordrer Sofie Jama den klassiske fortælling om et kvindeligt offer. Sara er datter af en højt respekteret imam, er et troende menneske, men også fuld af længsel og uforløst lidenskab. Cirka halvvejs i romanen mister hun sin far, imamen, og tabet og sorgen skubber hende ud over en kant. I hjemlandet, der ikke præciseres yderligere, begraves faren, og Sara afsøger både egne og andres seksuelle grænser og er lige ved at miste både troen på Allah og sin forstand.
48196004
Romanens andet spor følger den midaldrende, alkoholiserede og fraskilte politikommissær Olav Vesth, der skal efterforske en mystisk sag om afskårne kropsdele, der bl.a. sendes til en kendt journalist og en kvindelig præst. Olav længes som Sara efter fysisk kontakt og fantaserer om at underkaste sig, men han er også vred og føler sig kastreret. Skilsmissen og især ekskonens forhold til en ung mand har taget al mandlig selvtillid fra ham. Men Sofie Jama nuancerer dette billede, så Olav ikke lander i kategorien ’mænd, der hader kvinder’. Han udvikler sig gennem romanen og bliver klogere både på sig selv, køn, kvinder og kærlighed. Derimod bliver han aldrig rigtig klog på den ukendte gerningsmand.
”Den nordiske mands hævn” er derfor heller ikke en krimi i klassisk forstand. Den er snarere en fortællemæssig fusion af erotik, spænding og holdningsdebat, hvor kvindelig seksualitet, kønsidentitet, religion, kunst og kønskamp står som centrale temaer. Sprogligt er romanen både malende og neutralt refererende, og erotikken har en central plads gennem hele fortællingen.