I Anna Juuls roman ”Superskurk” fra 2023 er jeg-fortælleren Anna ved at planlægge sin 30-års fødselsdag, som skal være en kæmpe fest på Refshaleøen i København med 1000 af de mest prominente danskere inviteret. Anna har i mange år kæmpet med psykisk sygdom og en destruktiv adfærd, men nu vil hun ikke længere være et offer for sine handlinger; hun vil påtage sig ansvaret for dem ved at tildele sig selv identiteten som superskurk.
Allerede fra romanens begyndelse kommer Anna dog i tvivl om sin fødselsdagsfest, for hun føler sig faktisk slet ikke så glad og ovenpå, som hun prøver at bilde sig selv ind. Annas overvejelser omkring hendes fødselsdag og den åbningstale, hun skal holde, afføder en hel masse tanker omkring hendes liv. Tankerne kredser om at få børn versus ikke at få børn, feminisme, kunst, Instagram, politik – alt sammen i relation til Annas livsvilkår som psykisk syg person, der undervejs lader sig indlægge og mod slutningen bliver udskrevet igen. Romanen er på den måde én lang tankestrøm, et vidnesbyrd fra det psykisk syge sind.
135234877
Selve formen understøtter også dette, hvor man fornemmer manien i tankestrømmens galopperende associationer. Gennem skriften giver Anna Juul adgang til en tilstand, som ellers kan være svær at forstå, for dem der ikke lider under den, men også for hende selv, når hun ikke er i det. Hun beskriver det som ”…at få en slags postkort fra en anden planet, som man ikke kan huske, man har besøgt…” (s. 80).
Der er ingen tvivl om, at ”Superskurk” er autofiktion og i høj grad beskriver forfatteren Anna Juuls eget liv med direkte henvisninger til hendes liv og karriere. På den måde bevæger romanen sig på vippen mellem skønlitteratur og debatindlæg. Særligt romanens sidste del, som består af Annas tale til hendes fest, tager form af en art manifest til kamp for bedre vilkår i psykiatrien. Her giver hun en skideballe til de politikere, der ikke arbejder for at give psykisk sygdom og det psykiatriske system den hjælp, der er behov for, med tanke på hvor stort et samfundsproblem det er, at så mange mennesker er ramt af psykisk sygdom.
Udviklingen i romanen er, at Anna Juul går fra at betragte sig selv som superskurken, der kun kan handle ondt og destruktivt, til at se sig selv som en antihelt, der både på grund og på trods af sin psykiske tilstand har en stemme i debatten og muligheden for at råbe op.