Katrin Ottarsdóttir udfolder sig i flere genrer og stilarter inden for både film og litteratur. Som forfatter har hun udgivet digte, noveller (kaldet ’northern gothic-noveller’), kortprosa og romaner. Fælles for hendes udgivelser er en interesse for mennesker og for relationer: ”Jeg har altid interesseret mig for forholdet mellem mennesker. For folk, der har det svært med hinanden og som gør hinanden ondt uden at vide det. Jeg vil gerne fortælle om de utilpassede, de indadvendte, dem, som ikke kan finde ud af at leve og finde sig til rette.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28). I sine romaner ”Pigen i verden” og ”Sommeren var ikke længere hele året” er det netop de komplekse og smertelige familierelationer, hun udfolder. Hun ser, hvad raseri og opfarenhed gør ved børn, og hvordan det er at få stjålet sin barndom af en psykisk syg mor kun med blik for egne behov. Et gennemgående tema er også, om psykiske kendetræk er arvelige, og om det overhovedet er muligt at undslippe de familiære bånd, man er formet af.
Kærlighed viser sig på både sunde og usunde måder, og fordi Ottarsdóttir har perspektivet hos henholdsvis en 11-årig og en 17-årig, bliver det tydeligt, hvor svært det er for børn at afkode voksnes adfærd og hensigter. Der er bittesmå antydninger af incest i ”Pigen i verden”, ligesom de voksne kysser pigen på munden langt op i teenageårene uden at hun formår at sige nej. I det hele taget spiller drift og seksualitet en stor rolle for pigen og hendes familie, der mestendels lægger låg på deres lyster og som en konsekvens af et konservativt normmønster lærer at leve med det uforløste.
Færøerne spiller en vigtig rolle i værkerne med dels den storslåede og dragende natur og dels den indsnævrende og fordømmende kultur, der hersker – måske særligt i 1960’erne og 70’erne, hvor bøgerne om pigen foregår. Forfatteren fortæller, at hun gerne har villet nuancere billedet af sit fædreland: ”Jeg har også villet gøre op med det her romantiske billede af Færøerne, som det uspolerede land, hvor udviklingen har stået stille, og hvor alle lever i harmoni med hinanden og naturen. I stedet har jeg villet vise et moderne land, og at færinger er som alle andre – på godt og ondt.” (Tina Marie Kragh Jensen: Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land? bog.dk, 2021-05-28).