I Barbara Kingsolvers femte roman, ”Prodigal Summer” fra år 2000 (”Frodig sommer”, 2001), møder vi tre hovedkarakterer: Deanna, en midaldrende, fraskilt kvinde, der lever et ensomt liv som skovrider. Lusa, passioneret entomolog (zoolog med speciale i insekter), der har giftet sig med bonden Cole og endelig den gamle mand Garnett, der drømmer om at reetablere den ellers uddøde amerikanske kastanje.
Deanna elsker sit liv i total symbiose med naturen og bilder sig ind, at hun er hævet over behovet for menneskelig kontakt – indtil den unge jæger Eddie Bondo materialiserer sig og vender totalt op og ned på hendes ellers så afbalancerede tilværelse.
23771101
Lusas mand omkommer i en ulykke, og hun vælger at blive på gården og drive den, som det passer hende – først med modstand fra sin svigerfamilie, men efterhånden til glæde for alle involverede.
Garnetts familieformue forsvandt med kastanjerne i årene efter 1904, da kastanjesygen udbrød. Så han har ikke kunnet leve af dem som generationerne før ham, men måtte blive lærer, hvilket han for så vidt var glad for. Men efter sin pensionering arbejder han fokuseret på at genoplive kastanjen ved at krydse den med den mindre charmerende, men modstandsdygtige kinesiske kastanje. Alt dette afbrudt af spydige skænderier med naboen Nannie Rawley, som han elsker at hade (eller hader at elske?).
De tre hovedspor i fortællingen væves ind i hinanden og har den frodige sommer i Virginia som fælles, dybt sanselig kulisse. Hvis Kingsolvers baggrund som biolog anes i ”Gifttræets evangelium”, er den fuldt udfoldet i ”Frodig sommer”: Alle tre hovedpersoner har et meget aktivt og vidende forhold til naturen, og frem for alt inddrages den som decideret metafor for de menneskelige følelser. Særligt i Deannas tilfælde bliver naturen nærmest besjælet, når hun for eksempel diskuterer orkideer med Eddie ved deres første møde.
”Frodig sommer” er en opbyggelig fortælling, der lader sine karakterer udvikles, selv om den blot strækker sig over, ja, en sommer – og den efterlader sin læser med en nærmest håndgribelig følelse af at være en del af et større kredsløb, en brik i naturen. En både skræmmende og lovende tanke.