Niels Krause-Kjær har både skrevet politiske fagbøger, politiske spændingsromaner og senest bonderomanen ”Ude for uden”.
I ”Den politiske landsby” giver Krause-Kjær et kritisk indblik i politikernes og journalisternes samarbejde på Christiansborg, og hvordan det har ændret sig gennem tiden. ”Man har et standpunkt” optegner markante historiske situationer i dansk politik fra 1960’erne og frem til starten af 2000’erne og tegner samtidig et billede af de mest markante politikere i perioden.
Niels Krause-Kjærs litterære gennembrud kom med de politiske spændingsromaner, der blev indledt med romanen ”Kongekabale” fra 2000. Afsættet er en beskidt magtkamp i ledelsen af det fiktive parti Det Demokratiske Parti, og den journalistiske hovedperson Ulrik Torps forsøg på at bevare sin journalistiske objektivitet i analyserne af magtkampen. Romanen er fiktion, men bygger på forfatterens insiderviden fra hans tid på Christiansborg og tegner et billede af den store magtkamp i Det Konservative Folkeparti i 1990’erne. Romanen blev i 2004 filmatiseret med Anders W. Berthelsen og Søren Pilmark i hovedrollerne. Siden er der udkommet tre øvrige bøger i serien, ”Mørkeland”, ”Fandens forår” og ”Nedsmeltning”, som har journalist Ulrik Torp i hovedrollen, og som giver et genkendeligt og spændingsmættet billede af politik og mediernes rolle i samfundet. ”Mørkeland” er ligeledes filmatiseret – igen med Anders W. Berthelsen i hovedrollen som Ulrik Torp.
”Tilskueren” er en selvstændig politisk thriller, der også har en journalist i hovedrollen, og som bl.a. tematiserer et venstreorienteret miljø med lidt for hårdhændede metoder.
Med ”Ude for uden” har Niels Krause-Kjær taget hul på et nyt kapitel af forfatterskabet. Her er tale om en mere traditionel roman, som skildrer landbrugets udvikling i sidste halvdel af det 20. århundrede og frem, og som samtidig giver et indblik i sammenhængen mellem landbrug og politik. Men romanen går også et spadestik dybere med nuancerede psykologiske portrætter, ikke mindst af landmandskonen Lisbet. Igennem portrættet af Lisbet tematiserer forfatteren endvidere kvindefrigørelsen.