Ude for uden

Citat
”Han tænker på køerne ude på marken og dem inde i stalden. […] Han tænker på mejeriet, mælkepriserne, kælvende kvier, tyrekalvene, råmælken, den puffende og kælne mule i armhulen. Han tænker på de første sølle køer, da de købte gården. Han tænker på lugten og varmen i stalden, når han går sin aftenrunde, som han har gjort hver eneste dag i næsten 25 år.”
”Ude for uden”, s. 258.

I Niels Krause-Kjærs roman ”Ude for uden” fra 2025 er politikeren Svend tilbage på sin fædrene gård for at hente en kasse med gamle dokumenter, som faren Erik har efterladt ham. Med sig har han sin voksne datter Karoline, som han ikke har noget særligt forhold til, en kuldsejlet politisk karriere og en række uforløste spørgsmål. I løbet af opholdet i Jylland kommer far og datter markant nærmere hinanden, og Svend får forklaring på et spørgsmål, der har hængt over ham hele voksenlivet: Hvorfor faren solgte jorden fra, så Svend ikke havde en bondegård at overtage.

141099639

Romanen er et bondeepos om det moderne landbrug. Den har en lige så rytmisk opbygning som bondens hverdag: skiftevis følger kapitlerne Svends besøg i Jylland og Erik, fra han er ung landmandsstuderende, over købet af Holmegaard, og til landmandslivet bliver gravlagt i slutningen af 1980’erne. De to spor – og generationsportrætter – giver tilsammen et billede af landbrugets udvikling i Danmark fra 1950’erne og frem og tegner samtidig et billede af nutidens Danmark. Via fortællingen om Erik, der lægger ud med et lille familielandbrug og til sidst må se sig slået af de store industrilandbrug, formidler romanen historien om, hvordan landbruget gik fra at bære Danmark økonomisk til at miste sin rolle som grundpille i samfundet.

Blandt romanens øvrige markante temaer er politik og køn. Romanen er skrevet i tredje person, og det giver forfatteren mulighed for også at fremskrive kvindelige perspektiver. Ikke mindst fremstår Svends mor Lisbet og hans faster Jenny som markante kvinder, der både tager det primære ansvar i de nære relationer og formår at påvirke lokalsamfundet. Og datteren Karoline har bestemt også ben i næsen, klare holdninger og er ikke bange for at udfordre sin far. Læserne får samtidig et glimt af det politiske liv, hvor Svends udskillelse af partiet Venstre bliver symbol på Venstres adskillelse fra landbruget, samt et indblik i, hvordan udligningsordninger og europæisk landbrugspolitik har forandret – eller måske snarere elimineret – dansk landbrug.

Romanens titel ”Ude for uden” har en bismag af udkantsdanmark og betyder samtidig det stykke opdyrkede mark, der ligger længst væk fra gården.