Nath Krauses forfatterskab kan betegnes som hybridpoesi. I sine digtsamlinger mixer forfatteren således elementer fra traditionel lyrik med beskrivende prosa, ligesom der er indarbejdet såvel dagbogsnoter som digitale medier (fotos). Nath Krauses skrift er fleksibel på flere planer. I begge digtsamlinger svinger teksterne mellem det følt indlevende og det konkret sansede, som når grisen i ”Trilogi” personificeres, og naturen skrives poetisk frem, og på den anden side med nøgternt dokumenterende beskrivelser og brug af latinske plantebetegnelser. Endvidere forholder skriften sig i ”Trilogi” fleksibelt til både tid og sted, hvilket kan give digtsamlingen en cyklisk fornemmelse. Digtene væver og fletter sin kapitalismekritik på tværs af barndom, nutid, istid – svinefabrik, motorvej, plantage, Harboøre Tange, og en afstikker til en amerikansk bilfabrik. ”Trilogi” er i øvrigt blevet kaldt en ”sabotageaktion mod nationalromantikken”, men kan også læses som et forsøg på en ny type nationalromantik, der fejrer naturen med smukke naturbeskrivelser, brug af latinske navne, fotos af planter, og med et opråb på naturens vegne. I hvert fald er digtsamlingen en kærlighedserklæring til den natur, der stadig findes – måske især den, der hersker og regerer på trods af menneskets dominans.
Kapitalismekritikken står ikke kun centralt i ”Trilogi”, men danner også baggrundstæppe i ”Logan i Aokigahara”. Her er det ikke mindst samfundets manglende prioritering og evne til at hjælpe udsatte personer og familier, der tematiseres. Indimellem lyder der også en kapitalismekritik af forlagsbranchen, som når forfatteren henviser til afvisninger fra Forlaget Gyldendal, der ønsker mere desperation i digtene. I en kritik af markedskræfterne på det litterære marked hedder det: ”Jeg er bange for, at en dårlig anmeldelse vil dræbe mig,/ og nu hvor jeg har indrømmet det,/vil ingen ros virke oprigtig./ Den vold, vi er blevet påført, legitimerer os. Det er sagen bag markedet.” (s. 35). Samtidig tager digterjeget afstand fra de sociale mediers kapitalisering af følelseslivet, blandt andet når det fortæller, at det var barn, da det første gang så et menneske dø på nettet. Denne kritik italesættes videre ved at inddrage Logan Paul som karakter. Virkelighedens Logan Paul har således bygget store dele af sin formue på iscenesættelse af eget og andres liv, og er i øvrigt blevet dømt for at have uploadet en vlog, der viste kroppen af et selvmordsoffer i Aokigahara.