”Bamberg blues” (2025) er Mikas Langs første roman. Til trods for at være denne for Lang nye genre lægger den sig i velklingende forlængelse af hans første to bøger. Faktisk tager den tråden op fra den barndom, som også blev beskrevet fra morens perspektiv i hendes optegnelser. Her er historien så fortalt fra morens storebror Hilberts perspektiv. At fortælle historien i en tredjepersonsfortælling har også betydet, at den er flyttet over i fiktionens domæne.
Fortællingen begynder i 1950’erne i Tyskland. Hilbert og hans lillesøster Ute er sorte, de bor med deres hvide mor hos deres hvide bedsteforældre, som også forsørger dem alle sammen. Moren lever et alkoholiseret liv, hvor hun tit kommer sent hjem efter at have siddet på bar med amies, som er det tyske ord for amerikanske soldater. Det er også en sort, amerikansk soldat, der er far til børnene, men han findes dårligt nok som et spørgsmål i børnenes bevidsthed.
140075752
Det er en fattig familie, og det er ikke altid, børnene kan spise sig mætte. Særligt ikke efter moren får et arbejde som vaskekone og flytter i egen lejlighed med børnene. Hilbert er meget tæt knyttet til sin lillesøster, som han sætter en ære i at passe på, mens de vokser op.
Hilbert finder et givende fællesskab i kirken, hvor han bliver inviteret med til messedrengenes middage og møder. Her er der rigelig mad, præsten er venlig, og hans prædikener i kirken taler til noget indeni Hilbert. Han bliver messedreng, men det holder ikke så længe. Han har mærket et begær efter andre drenge vokse indeni sig, men uden overhovedet at have et sprog for det. Da det alligevel udfolder sig til fysisk og beruset intimitet med Moritz en aften, er skammen bagefter ved at æde ham op. I en rystende og helt forfærdelig scene får hans indre kvaler ham til at begå et seksuelt overgreb på sin søster som en måde at bevise over for sig selv, at han ikke er bøsse.
Når Lang på denne måde har fiktionaliseret sin families historie, er det også en måde at nærme sig det ophav, som han ikke har fået adgang til på anden vis. Den del af historien udspiller sig i nogle intermezzoer af poetiske essayagtige noter, hvor et forfatterjeg meta-mediterer over historiens tilblivelse.