Om spøgelser (melanin II)

Citat
”fugletræk over himlen, over/ mig, skyer, driver,/ skriver stadig/ september og solen/ skinner,/ minder/ står ned i stænger, nu/ en byge af hagl,/ i håbet om en varm modtagelse// men en omfavnelse/ er ikke nok,/ jeg ved ikke,/ om noget nogensinde/ vil være nok,// om terapi kan kurere/ det voldelige forhold/ vi har, til mig, og/ om man overhovedet kan tale/ om falsk erindring, når/ der er sorte huller i hukommelseskortet”

”Om spøgelser (melanin II)”, s. 11.

Mikas Langs ”Og spøgelser (melanin II)” (2021) er, som titlen også fortæller, en 2’er. En selvstændig 2’er, som kan læses uafhængigt, men en 2’er uanset hvad. Ikke mindst i den forstand, at den fortsætter, udvider og videreudvikler både stilen og tematikkerne fra den første. Man kan måske sige, at den tager det hele et spadestik dybere. Måske netop også derfor bliver det så meget mere påfaldende, når der også sker noget nyt.

Hvor ”Melanin” flettede citater ind i et stort strømmende tekstværk, er der en lidt mere punktvis opbygget struktur i ”Og spøgelser (melanin II)”. Det skyldes først og fremmest, at der ikke kun tages korte citater, som det er lettere at inkorporere, men længere prosastykker, som alle står med hvid skrift på sort baggrund.Her er der tale om forskelligartede tekster, bl.a. er der et længere stykke rejsedagbog fra jegets rejse med en velgørenhedsorganisation til Monrovia. Der er også et interview, hvor kun den (formodentlig hvide) interviewers meget racistiske spørgsmål rettet til den sorte, tyske digter May Ayim er taget med. Hun er, forstår man, et af spøgelserne.

 

38587935

Et andet af spøgelserne er Ruth Wilhemina Lang, som er Mikas Langs mor. Hendes dagbogsoptegnelser fra en barndom i Bamberg, Tyskland, er inkluderet i bogen som et slags readymade – altså som et stykke færdig tekst, der ikke øjensynligt er behandlet af forfatteren. Hendes stemme får med andre ord lov til at stå rent og tydeligt. Det er en kort tekst, der anekdotisk giver et indblik i en hverdag, hvor hun som barn er med sin mor på værtshus, og hvor de hvide børn råber N-ordet efter hende på gaden.

I det hele taget fylder familien mere som tema i ”Og spøgelser”, hvilket også peger fremad mod Langs næste udgivelse, romanen ”Bamberg blues” der handler om morens opvækst, fortalt gennem brorens perspektiv. En nøgle til denne undersøgelse i forfatterskabet kan man også finde i essayet ”Hjem er en længsel” (2023). Hvordan lærer man sin familiehistorie at kende, hvis den er bygget på forsvinding og ødelæggelse, hvad er hjemve, hvis man ikke kender sit ophav?