Regnskyer over mørke tårne, regn, der faldt i dybe gader, en mørk, stormramt by af sten, hvorigennem en åre af guld langsomt snor sig. (…) Deres ansigter er skarptskårne og rolige. De marcherer ikke i trit. Dette er et optog uden soldater, der er ikke engang efterligninger af soldater.”
”The Left Hand of Darkness” (”Mørkets venstre hånd”, 1974) blev Ursula K. Le Guins helt store gennembrud, da den udkom i 1968. Som så mange af Le Guins sci-fi-romaner har ”Mørkets venstre hånd” en hovedperson, som kommer fra et andet sted, og som med et næsten antropologisk blik skal lære, hvordan man opfører sig i denne fremmede verden. Det betyder, at vi ikke får fremstillet en sammenhængende historie om den verden, vi befinder os i, og de folk der beboer den. I stedet får vi i korte sekvenser et fremmed og nysgerrigt blik på verden, og hvordan de mennesker vi møder ser den.
Genly Ai er rejst til planeten Gethen for at forsøge at overbevise befolkningen dér om at blive en del af Ekumen, en politisk koalition af planeter. Genly Ai møder en tøvende modstand mod sit diplomatiske projekt i kongeriget Karhide. Han rejser ud i landet og tager også til Orgoreyn, planetens andet kongerige. Her mødes han af en umiddelbart venlig regering, men bliver efter kort tid arresteret og sendt i en fangelejr. Kun med hjælp fra sin rejsemakker Estraven og den eksilerede præsident fra Karhide formår han at bryde ud. Estraven forudsiger, og får ret i, at hvis de viser sig i Karhide, vil de melde sig ind i Ekumen. Men før det sker, bliver han slået ihjel af grænsevagter, da han forsøger at krydse grænsen mellem de to nationer. Genly Ai lykkes altså med sin mission, men mister sin nye ven i processen.
Plottets funktion er hovedsagligt at drive denne opdagelsesrejsende person rundt i verden, så læseren kan opleve dette forunderlige sted sammen med ham. F.eks. er planetens befolkning ikke biologiske mænd eller kvinder, deres køn er flydende og kan skifte. Genly Ai gennemgår også en forandring på dette punkt. Hvor han i bogens begyndelse beskrives mere stereotypt maskulint, bevæger han sig i takt med sin forståelse af Estravens dobbeltkønnethed tættere på stereotypt feminine karaktertræk. ”Mørkets venstre hånd” er blevet beskrevet som et af de første eksempler på feministisk sci-fi.