Baggrund
Sergej Lebedev blev født i Moskva i 1981 som søn af to geologer.
Som 10-årig kollapsede den verden han kendte, da Sovjetunionen gik i opløsning.
Bare femten år gammel deltog han som arbejdsmand i et kompagni af geologer på en række ekspeditioner i det nordlige Rusland og Centralasien. På disse ekspeditioner blev der samlet sjældne sten og mineraler, som kunne sælges i udlandet. Indsamlingen foregik bl.a. i de miner, som var gravet af straffefanger i Stalins Gulag-fangelejre. Disse rejser og resterne af den udgrænsede og forsvundne verden og dens mange ofre han her oplevede, har Lebedev beskrevet på følgende måde: ”Det var de dødes land (…) Jeg tog afsted år efter år, og jeg så, hvor mange der var forsvundet. Men de kunne ligeså godt have ligget på Månen, for de var fuldstændig adskilt fra resten af landet. Deres minde var alene lagret geografisk, ikke historisk. Og sommer efter sommer tog jeg på de her mærkelige rejser til det, der ikke fandtes. Jeg følte mig som en shaman, der kunne rejse mellem de levendes og de dødes verden.” (Mikkel Vuorela: Interview: Vi er formet af fortidens rædsler. Information, 2018-11-30).
Rejserne, Lebedev foretog som ungt menneske, spiller en central rolle for forfatterens debutroman – både som geografisk ramme og som udgangspunkt for den skønlitterære undersøgelse af Ruslands dystre og blodige historie. En historie, der ligger indkapslet i det russiske landskab både geografisk og mentalt.
I 2000 begyndte Sergej Lebedev, som er uddannet geolog, at arbejde som journalist for avisen ’Første september’ (Pervoje sentiabrja), og han har fået udgivet digte i tidsskriftet ’Stjerne’ (Zvezda). Foruden debutromanen ”Ved glemslens rand”, som er udkommet på over ti sprog, dækker forfatterskabet over tre andre romaner, der ikke er udkommet på dansk.