Runa Lily Luth blander genrer i ”Kelly”, der er en roman, men som også læner sig op ad langprosadigtet i sin form. Der er et handlingsforløb, der kan genfortælles, når man har læst romanen færdig. Der er også et persongalleri med karakterer, der kan beskrives, som i en roman. Men de verslignende afsnitsinddelinger og fokus på fragmenterne peger i retning af en lyrisk genre, hvor detaljen er vigtigere end forløbet. På den måde går det faktisk an at læse teksten både som roman og langdigt.
I ”Kelly” er observationerne af karakterernes udseende, bevægelser og af deres omgivelser beskrevet detaljeret. Vi kommer så tæt på, at vi kan se glaspesten og tandpastapletterne på spejlet, og også så tæt på, at motiverne, der beskrives, af og til helt opløses i associationer til noget, der ligger helt uden for motivet. Som når et grædende ansigt beskrives sådan her på s. 30: ”Kvinden har vendt mundvigene nedad og huden omkring munden smelter med ned, tungere, hvidere: dej eller slim. Tårerne triller sløvt ned over hendes kinder.” Eller som når Kellys hud beskrives som spættet, mælket og olivengrå på side 6. Det er en præcis beskrivelse, men den skaber også plads til læserens egen forestillingsevne. For hvordan ser spættet, mælket og olivengrå hud ud? Beskrivelsen sætter gang i associationer, der kan være meget forskellige fra læser til læser.
Frem for alt skriver Luth stemninger frem med alle detaljerne. Dette er fra beskrivelsen af Pusser, Kelly og Violas stue: ”Lugten er mæt af cerutter og sved og af småkager, der ligger og bliver bløde i skufferne. Alle vandrette flader bugner af porcelænsfigurer glaseret i stegeolie og støv.” (s. 5). Det er ikke blot en gengivelse af, hvordan stuen ser ud, beskrivelsen bringer både syns-, lugte- og følesansen i spil. Som magasinet Atlas skriver i deres anmeldelse: ”Kelly (bogen, red.) lever i kraft af de stemninger og billeder, den fremmaner, den energi, der er i sproget.” (Alexander Rich Henningsen: ”De fandt en plet midt i rapsesommeren”. Atlas, 2019-11-27.)
”Kelly” tematiserer først et trekantsdrama og en ustabil opvækst og siden hen forberedelsen på et forældreskab på bunden af det danske samfund. Om historien siger Luth selv: ”Jeg synes ”Kelly” handler meget om kærlighed. Men fra et bestemt perspektiv, ville man nok finde den kærlighed lidt afstumpet.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, oktober 2020). Den afstumpethed er netop ikke ”Kellys” eget perspektiv. Bogen er en gengivelse af øjeblikke i Kellys liv, hvor hun har oplevet kærlighed eller hengivenhed i forskellige former: til en mor, til en mand, til en kvinde og til det barn, der vokser i hendes mave. Gengivelsen fælder ingen dom over hendes liv. Den beskriver detaljeret, hvordan det føles at være lige der, hvor Kelly er.