Hans Lynges roman ”Ersinngitsup piumasaa” fra 1938 (”Den usynliges vilje”, 2018) udkom først på dansk 80 år senere. Ud over den oprindelige kortroman består den danske udgivelse af tre korte fortællinger med titlerne ”Tro på drømme”, ”Ørneungen var klog” samt ”Ved grænselandet”. Sidstnævnte er en kronik, som blev bragt i Politiken i 1976.
53887899
Kortromanen ”Den usynliges vilje” handler om de to brødre Ulloriaq og Saamik, der er vidt forskellige af sind. Mens Ulloriaq går legende let til livet og er glad og elsket af alle, er storebroren Saamik ordknap, men agtet som en udholdende, dristig fanger. Da brødrene erfarer, at den mand, de er vokset op med som deres far, har slået deres rigtige far ihjel, bliver der vendt op og ned på deres liv. Ifølge traditionen må brødrene hævne mordet, og selvom det tager livet af deres mor, gør de deres pligt.
Kortromanen er en eksistentialistisk udviklingsroman, der tematiserer, hvordan hævnen traditionelt er uomgængelig og stiller den overfor næstekærligheden. Ikke som en specifik kristen optik, men nærmere som en eksistentiel erfaring, Ulloriaq opnår igennem lidelsen. Efter hævnmordet bliver den ellers så livsglade Ulloriaq plaget af skyld, skam og sorg og ender med at gå qivittog, som er et grønlandsk begreb for at forlade menneskene og søge ensomheden i fjeldet.
Et andet centralt tema er kærlighed. Således bliver Ulloriaq reddet tilbage til samfundet af sin kæreste Arnannguaq, som i sin store kærlighed til Ulloriaq drager ud for at finde ham. Gensynet bliver ikke, som hun håbede. Han er distanceret og vred, og det er først, da han er ved at miste hende, at kærlighedens kræfter får ham tilbage til livet – endog som en angakkoq – en shaman.
Hans Lynges roman markerer på flere måder et nybrud i grønlandsk litteratur. Både ved at lade det åndelige (shamanisme for eksempel) og traditionelt kristne dyder såsom næstekærlighed optræde side om side og ved sine indlevende beskrivelser. På Lynges tid lagde den grønlandske litteratur sig op ad den mundtlige fortælletradition, hvor handlingen var i centrum og beskrivelser var minimale, men Lynge maler den grønlandske natur frem med billedrige skildringer og lader samtidig læserne komme ind i sindet på sine karakterer – ikke mindst på Ulloriaq.