Inden for krimigenren taler man i disse år om en nyere undergenre kaldet ‘arctic noir’, der udmærker sig ved, at krimiplottet udspiller sig i det arktiske og grønlandske klima med ødemark, kulde og mørke. Lynges spændingsromaner skriver sig ikke direkte ind i denne genre, men ”Toppen af isbjerget” rummer flere træk fra genren. Forfatteren Nina von Staffeldt skriver arctic noir-krimier, og hendes krimiserie om Sika Haslund har flere ligheder med Lynges ”Toppen af isbjerget”. Historierne om Sika Haslund fortælles som i ”Toppen af isbjerget” med afsæt i Arktis og storpolitiske intriger, men begge forfattere skriver også om det helt almindelige grønlandske liv. Således giver de med deres bøger et indblik i, hvad det vil sige at være ung kvinde i Grønland i dag, hvor refleksioner over kærlighed, parforhold og karriere fylder lige så meget som spænding og opklaringsarbejde. Også Morten Hesseldahl har med ”Mørket under isen” (2021) skrevet en geopolitisk krimi fra Grønland, mens Rasmus Theisen i sin roman “Andre hunde” (2021) har skrevet om at være dansker i Grønland.
Lynges forfatterskab kredser også om identitet og eksistens, noget der også kendetegner den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussens bøger. Sprogligt og genremæssigt er de to forfatterskaber væsensforskellige, men begge forfattere kredser tematisk om identitetsproblematikker med fokus på, hvor nedbrydende fordomme er for selvværdet. Men hvor Korneliussen har et samfundskritisk blik, der udstiller grønlandsk intolerance over for eksempelvis homoseksuelle, er Lynges samfundskritiske blik i højere grad rettet mod den danske intolerance over for grønlændere. Når Lynge skriver om identitetsproblematikker, gør hun det ud fra sig selv. Hun siger: ”Jeg bruger mig selv til at analysere, hvordan det er at være grønlænder i Danmark. (...) Jeg fortæller om, hvor ondt det gør, når man i store dele af sit liv har fornægtet sin identitet som grønlænder.” (Redaktionen: Debat: Nauja Lynge: - Vi klarer os ikke så godt som vi selv tror. Sermitsiaq, 2018–03–05).