Brænd huset ned, giv træet vand

Citat
”Jeg siger: Alle skal have ret til at kunne nyde et sted med læ og en kat på skødet. På de tomme bænke ved udsigtspunktet lå en halv pakke glemte cigaretter, nu gennemblødte af regnen. Det stilnede af, regnen ville ikke gøre mig kold, kun kølig. Jeg tog frydefuld imod alt det, den havde at tilbyde.”
”Brænd huset ned, giv træet vand”, s. 151.

Hans Peter Madsen debuterede i 2021 med tekstsamlingen ”Brænd huset ned, giv træet vand”, der er inddelt i titlens to dele. Den form er inspireret af Andrej Tarkovskijs film ”Offeret” (1986), hvor et brændende hus symboliserer revolution og et døende træ reformation, fortæller forfatteren i et interview til DR og uddyber, at teksterne netop er spændt ud i feltet mellem det revolutionære og det tålmodige.

Første dels noveller begynder med historien om en buschauffør, der sætter en ære i at gøre sit arbejde godt, og som siger op, da hans chef ikke gør sit arbejde godt nok. Nu vil han i stedet lave revolution. Teksten emmer af besparelser på den kollektive trafik i tyndt befolkede områder, lidt stakkels enlige mænd og uopdragne børn, men uden at det bliver socialrealisme fra provinsen. ”Politisk novelle” skriver sig ind i aktuelle debatter om identitetspolitik, ”Lægeroman” fremskriver grundangsten hos en mand, der skal opereres af en, han mobbede i skolen, og ”Svup” dissekerer moderne managementsprog og -tankegang. De sidste noveller har et fremtidigt præg over sig med kød, der ikke rådner, og mennesker, der kan købe kropsmodifikationer og dermed skifte køn, tage på i vægt osv.

38763199

I anden dels kortprosa er formen løsere og indholdet mere sanseligt. Karaktererne mærker regnvejret, dufter til løg, cykler gennem en sort natteskov og er i det hele taget meget taknemmelige og til stede i verden. ”. Mor. Far.” er et kærligt lille portræt af et forældrepar, og ”Læ” advokerer for, at alle uanset økonomisk baggrund skal have mulighed for ”instinktiv æstetik” – at nyde naturen og slippe sine bekymringer. Med et næsten rørende og til tider lidt melankolsk blik tegner Madsen her konturer af relationer og naturnærvær på en mere poetisk end politisk grund.
Overordnet er der et politisk afsæt for mange af teksterne, også helt eksplicit: ”(..) jeg mener, at litteraturen skal blive mere konkret politisk, end den normalt gør, i alle disse år har kun ét parti taget klimaforandringerne alvorligt. Enhver person, der de seneste år 30 år har stemt på et andet parti end Enhedslisten, holder jeg ansvarlig.” (s. 156).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Brænd huset ned, giv træet vand"