I 2024 udgav Hans Peter Madsen romanen ”Hyldemeter”, der er en art sprogbegejstret erindringsroman. Fortælleren Hans Peter er blevet kontaktet af en nabo til hans nyligt afdøde barndomsven A., og invitationen til at møde op i A.s hus iværksætter et langt tilbageblik på deres venskab, hvilket udgør den største del af romanen.
Tilflytteren A. er fra Ukraine og søn af en landmand, der er gået bankerot. A. har en kasse med tekster, der skal understøtte den revolution, han arbejder på: han vil ”sprogets usynlige autoriteter til livs” (s. 100). De to drenge omfavner den såkaldte pølsemandsretsstavning, og med et skilt med teksten Gustavs’ går de ud for at ændre verden. Deres fælles optagethed af sprog er grundstenen i deres venskab, der er mest på A.s præmisser. Hans Peter fremstiller sig selv som en lidt aparte dreng med briller så tykke som hinkesten, og han er lykkelig for A.s opmærksomhed. Efter gymnasiet går deres venskab i opløsning og udover et enkelt cafemøde ses de ikke mere.
138396037
Romanens sidste del, ”Kasse fundet i dødsbo”, må formodes at være de fundne tekster, som A. gennem barndommen puttede i den betydningsfulde kasse på en tynd reol under skråvinduet, og som fortælleren nu er kommet i besiddelse af. Tekstsamlingen består af noter, jobansøgninger, indkøbssedler, postkort, planchetekster, læserbreve mm. og fungerer som sådan som kartotek over sproglige faldgruber og finurligheder; steder at sætte ind som sprogvasker eller som en, der insisterer på sprogets bogstavelighed. Netop sprogets mindste bestanddele, ordspil og faste vendinger optager både Hans Peter og A. i en sådan grad, at de har svært ved at tale sammen og acceptere vedtagne sproglige normer.
Fortællingen handler lige så meget om sprog, om at fortælle og om at gestalte et litterært rum, som den handler om venskab, landbrug og en vestjysk forkærlighed for fælleskøn. Jeget er eksplicit om sine virkemidler og bruger ofte flere forsøg på at beskrive en scene, og på den måde brydes illusionen om det lukkede værk: her er et kig ind i værkstedet og en understregning af, at al litterær fremstilling beror på sproglige valg fra en forfatter.