”Bargums synder” er en mangefacetteret og gennemresearchet historisk roman om sidste halvdel af 1700-tallet, hvor Danmark tilsyneladende uden større moralske skrupler handlede med slaver. Sofie Malmborg er optaget af fænomenet handel og har skrevet speciale i økonomisk antropologi. Hun fortæller, at slavehandlen i 1700-tallet udelukkende baserede sig på økonomiske rationaler uden tanke på de menneskelige omkostninger, og i ”Bargums synder” har hun forsøgt at skildre datidens indstilling til sorte og menneskehandel uden at dømme ud fra nutidig moral og viden.
Malmborg fortæller om sine overvejelser med vinklingen af romanen: ”De slavegjorte menneskers historie fylder jo ingenting i denne bog. Det er en historie, som er rigtig vigtig også bliver fortalt, men i denne bog handler det om slaveherrens rationaler og mentalitet og hans enormt kyniske og økonomiske måde at se på slavehandel på. Jeg har gerne villet skrive de europæiske og danske købmænds perspektiv på slavehandlen.”
Hun uddyber: ”Mange af de kilder jeg har læst fra de sidste 100 år har været meget optaget af skibenes indretning og forternes opbygning – meget tekniske beskrivelser af slavehandlen.” (Tid til bøger: Sofie Malmborg: Hvordan en købmand blev slavehandler. Politiken podcast, 2020).
Romanen giver desuden et levende indblik i datidens København – byens indretning, udvikling, befolkning, levemåder og -standarder. Samtidig er skildringerne fra både det landlige Åbenrå og de europæiske storbyer med til at optegne de enorme forskelle, der var i levestandard og kulturel observans rundt i Europa. I Wien spiller Mozart f.eks. for hoffet, mens Leonora læser Goethe, og lægen i Åbenrå må traske op og ned ad stejle skrænter for at komme på sygebesøg.
Sideløbende med den dramatiske handelshistorie er ”Bargums synder” en kvindehistorie gennem tre generationer: Madam Gustmeyer, Leonora, Rebecca, der lever med meget forskellige muligheder i samfundet og ægteskabet.
Romanens sprog er sanseligt og fuld af metaforer og sammenligninger, der oftest er funderet i krop og natur. Leonoras skrøbelige psyke skildres indfølende og næsten delikat, og romanen interesserer sig for nedarvet skyld, skam, arvesynd hos Rebecca og ambitioner, storhedsvanvid, ærgerrighed hos Frederik – der er tynget af ikke at kunne blafre vildt nok med vingerne i lille Danmark.