Vi er fem

Citat
”Helene fandt en agurk frem som hun lagde på et træskærebræt. Klumpen hakkede hurtigt de fineste og jævneste agurkeskiver. På et øjeblik var grøntsagen skåret op. Hvad? Hvordan var det muligt?”
”Vi er fem”, s. 95.

I 2019 udkom Matias Faldbakkens roman Vi er fem” (”Vi er fem”, 2020). Den foregår i den lille norske bygd Råset, og en alvidende fortæller beretter i realistisk stil om den unge mand Tormod. Mens Tormod forsøger at dæmpe de destruktive kræfter, han indeholder og som bl.a. giver sig til udtryk i et speed-misbrug med drukkammeraten Espen, etablerer han sig med den lidt kedelige Siv.

De får to børn, og Tormod kompenserer for sin brogede fortid med alt, hvad han kan. Da hverken han eller datteren Helene kan opnå forbindelse til den forsigtige søn Alf, får familien en hund som et potentielt samlingspunkt. Siv isolerer sig mere og mere fra familien og bruger sin tid foran fjernsynet, og da hunden Snusken forsvinder – og muligvis bliver slået ihjel af Siv – begynder Tormod at rode med forskellige ler-eksperimenter.

48155359

Da den gamle ven Espen kommer på besøg, mens Tormod er alene i en weekend, får de blandet en så speciel lerblanding, at massen den næste morgen er blevet levende, og snart har den udviklet sig til et skifting-lignende uhyre, der hærger den lille by og hiver hår og negle af beboerne. På den måde overskrider antirealismen og eventyrelementer grænsen til det realistiske univers, og også nordisk mytologi blander sig i historien med henvisningerne til Thor og Sif og med begrebet ’skifting’. En skifting var en grådig troldeunge, der blev lagt i vuggen i stedet for et menneskebarn.

”Vi er fem” er et portræt af en mand, der forsøger at få afløb for sin skabertrang. Han ønsker harmoni og samhørighed, men føler sig samtidig lokket af det hæmningsløse i bl.a. stofferne. Faldbakkens humor findes især i skildringen af Tormod og Sivs stagnerede samliv og i beskrivelsen af den lille landsby, hvor folk blander sig i hinandens liv. Som i hans tidligere bøger løber der på sætningsniveauet en tvivlende tone med mange spørgsmål. Den tvivl, som den fortællermæssige usikkerhed skaber, er med til at give en urolig og urovækkende stemning. Kan man være sikker på, at lerklumpen er virkelig? Eller er det Tormods desperation efter at føle sammenhold, der gør, at deres fantasi fremmaner familiens femte medlem?

Bogens slutning, hvor Tormod står over for at skulle ofre (dele af) sin højtelskede datter Helene, er åben og peger samtidig mod religiøse skabelsesberetninger og f.eks. historien om Abraham og Isak. Her bliver Abrahams tro sat på en prøve, da Gud i Det Gamle Testamente beder ham ofre hans søn, Isak.