I Sara Mesas bøger er mange informationer om karaktererne og deres handlinger udeladt i fortællingerne. Hendes stil er præget af disse udeladelser og af en lidt kølig kortfattethed, og i et interview bliver hun spurgt til sine litterære forbilleder inden for disse greb: ”Jeg kan nok ikke kun nævne et forbillede; på sin vis har alle forfattere, jeg holder af, arbejdet med udeladelse på en eller anden måde, både i romaner (Faulkner med voldtægten i Sanctuary eller Flaubert med episoden med hestedroschen i Madame Bovary) og i noveller (Salinger eller Flannery O’Connor, for eksempel). Det er gået op for mig, at det er et meget almindeligt greb i nordamerikansk fiktion, hvilket jeg har læst meget af, men jeg finder det også på mere subtile måder hos andre forfattere, som hos Fleur Jaeggy (mere sløret) eller Ágota Kristóf (hun er mester i kortfattethed).” (María Ayete Gil: Far-Reaching Minimalism: A Conversation with Sara Mesa. World Literature Today, 2019-04-23. Egen oversættelse). Hun henviser også til den iranske filminstruktør Asghar Farhadi, der også benytter sig af udeladelser i sine film.
Når Sara Mesa undersøger den seksuelle udvekslings mekanismer i ”Kærlighed af en slags”, leder det tankerne hen på for eksempel Asta Olivia Nordenhof, der i sit forfatterskab og ikke mindst i ”Djævlebogen” (2023) har fremskrevet forskellige former for forhold, hvor sex og penge er del af det. Er det kun prostitution, hvis der er penge involveret eller kan det forhold også opstå ud fra andre ydelser, spørger hun.
Sara Mesa interesserer sig for almene emner inden for menneskelivet som venskab, seksualitet, kærlighed, begær, individ overfor fællesskab osv., og litteraturhistorien er fuld af fortællinger om aparte venskaber og særegne seksuelle relationer, om snævre fællesskaber og tøjlesløst begær.