Aktuelt værk: Den røde hane

Citat
”Min mor mener, det er sundt for mig at yde omsorg på kommando. Hun siger, man ikke kan regne med, at den kommer indefra, spontant. At man må ælte den ind i sin personlighedsstruktur med gentagelser, som man ælter en klump ler. Min chef mente ikke, det var et problem, jeg fik ruten i min barndomsby. De mangler folk, og hun virker hele tiden nervøs for, at jeg skal springe fra.”
”Den røde hane”, s. 12.

Ingrid Nymos anden roman ”Den røde hane” (2024) foregår i Thy. Roberta (jeget) er vendt tilbage til sin hjemegn efter at være droppet ud af arkæologistudiet. Nu bor hun i sommerhus med surferkæresten Valdemar og arbejder i hjemmeplejen. I jobbet tager hun sig af borgere, hun har kendt hele sit liv. Blandt andre Peder, som er far til Robertas ekskæreste, transmanden Silas.

Snakken går blandt de gamle på ruten, for en pyroman er løs i småbyerne på heden. I takt med at antallet af brande stiger, begynder borgerne at mistænke hinanden. Roberta selv ser en lastbil på en rasteplads, en aften det brænder. Den tilhører Silas’ bror, som er brandmand. Er det et spor? Bør hun gå til politiet?

Da Robertas forhold til Valdemar går i stykker, trækkes hun ind i Silas’ liv igen. Han bor i bofællesskab med deres fælles veninde Amalie. Gamle følelser for Silas og konflikter mellem de tre blusser op. Samtidig har Roberta én vigtig prioritet: Hun vil være gravid. Med sit knuste hjerte i bagagen gør hun flere mislykkede forsøg, blandt andet med Silas’ bror. Da Roberta får at vide, at hendes biologiske far er Peder, eskalerer konflikterne yderligere. En ekskæreste der pludselig er en bror, en flygtig affære, der også er det. En borger på Robertas rute, hun nu har en endnu mere kompliceret relation til.

137686708

Romanen følger thrillerens spændingskurve. Brandene bliver større og rykker tættere på de hjem, Roberta færdes i til daglig. Spændingen kulminerer en nat, hvor Roberta er øjenvidne til en brand hos en borger, mens hun selv forsøger at holde en anden borger væk fra flammerne.

De lokale thyboers replikker er skrevet på dialekt. Som her, hvor en borger fortæller Roberta om en brand i et hønsehus engang for længe siden: ”Det war i oe tok tusind å jen, fortsætter han, ”før æ tårne wælted”. (Det var i år to tusind og et, før tårnene væltede, s. 19). De beskrivende passager er billedtætte, som her på s. 12: ”Efteråret holder sommeren i sig, som en opsat frisure kan holde på hår, der ikke længere sidder fast i hovedbunden.” Begge greb er med til at male mennesker og landskaber i Thy frem for læseren. Romantitlen er hentet fra et gammelt mundheld, der også omtales undervejs. At den røde hane galer, betyder, at det brænder.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Den røde hane"