Lucia Odooms hovedperson Cosmos er fra Ghana og driver rundt i København for at tjene til dagen og vejen. Svenske Karl Kofi Ahlqvist debuterede i 2024 med romanen ”Ingen ro om natten”, der handler om en ung svensk-ghanesisk mand, der bor i Malmø, men arbejder i København. Her sælger han sin krop til ældre danske kvinder, og hans udefrakommende blik på hvide, privilegerede skandinaver kan ligne Cosmos’ blik i ”Cosmos”, lige som de deler oplevelsen af, at andre har en forudindtaget holdning om, hvem de er og hvad de står for. Fortællerens ghanesiske far bor i Malmø og er splittet mellem sin ghanesiske identitet og sin svenske hverdag, og generelt har far og søn svært ved at dele med hinanden, hvordan de har det. Måske i en art misforstået hensyn til den anden og en sårbarhed i at åbne op.
I sin ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” fra 2015 skildrer den norske forfatter Simon Stranger et venskab mellem den vestafrikanske bådflygtning Samuel og den norske teenager Emilie. De mødes første gang på Gran Canaria, hvor hun er på ferie, og Samuel ankommer i en fiskerbåd. Tre år senere opsøger han hende i Oslo, og i tilbageblik hører vi om hans tid som illegal immigrant med slavelignende arbejde op gennem Europa. Spørgsmålet er, hvad han gør med alle de oplevelser, som ingen nogensinde vil kunne forstå, og hvor meget Emilie vil sætte på spil for at hjælpe sin ven.
I ”Cosmos” får vi et indblik i, hvordan den afrikanske diaspora kan se ud i nutidens København. Hvor og hvordan samles og lever mennesker fra Afrika i andre lande? Det er også tema hos den caribiske forfatter Maryse Condé (1934-2024), der gennem sit lange forfatterskab har interesseret sig for netop den afrikanske diaspora og for racisme, kolonialisme, køn og identitet. Det eneste af hendes værker, der er oversat til dansk, er ”Jeg, Tituba, Salems sorte heks” fra 1986, der udkom på dansk i 2024.