Lucia Odooms debut ”Cosmos” fra 2024 er en opdateret version af den klassiske brevroman. Heri møder vi den ghanesiske bådflygtning Cosmos, der efter et ophold på en tomatplantage i Italien er kommet til København. Nu sover han i Folkets Park på Nørrebro sammen med sin lille gruppe Kragerne bestående af nigerianske Odofu, som han mødte i båden fra Libyen til Italien og de ghanesiske tvillinger Kofi og Femi. De fire migranter hjælper hinanden i deres daglige jagt på pant, og Odofu oplærer de andre i danskernes uskrevne regler og minder om, at det ”altid er den indfødte, der definerer relationens tæthed.” (s. 29).
I perioden 13. august til 24. december skriver Cosmos beskeder på beskedtjenesten WhatsApp hjem til sin elskede lillesøster Effie og til sin tante Dora og onkel, pastor Emanuel. Cosmos’ forældre er døde i en trafikulykke, så nu knokler han for at tjene penge til et hus til sin gravide søster. Vi hører ikke deres svar, så det er kun ud fra hans beskeder, vi kan stykke hans historie sammen; fra barndomserindringer fra Ghana, den farlige rejse over Middelhavet, opholdet på den slavelignende tomatplantage i Puglia og dagene i København, der får ny mening, da han møder smukke Elizabeth. De indleder et forhold, og hun hjælper ham til jobs i modebranchen, hvilket giver ham et indblik i en helt anden og meget privilegeret verden.
139069048
Cosmos’ blik på modeeliten er syleskarpt, og når han bliver castet på grund af sin story, indrammer han en af romanens tematikker: hvordan vi klamrer os til forestillinger om hinanden i stedet for faktisk at møde hinanden. For at undgå medlidenhed holder Cosmos sin historie skjult, og han har svært ved at tro på at kunne indgå i en ligeværdig relation med Elizabeth. I forhold til hvide danskere har Cosmos ingen privilegier, men hos Kragerne er han den mest privilegerede, fordi han er smuk, heldig og har en kæreste.
I konkrete scener viser Odoom med simple virkemidler, hvor meget ens baggrund betyder for, hvordan man ser verden og interagerer i den. Uden sin ghanesiske baggrund kunne Cosmos ikke se København, som han gør, og hvide danskere kunne ikke se sig selv uden hans udefrakommende og ubønhørlige blik. ”Cosmos” er en rørende roman om (uforløst) kærlighed, global ulighed og vestlige privilegier. Om de små fællesskaber, der opstår, når man er udenfor det store fællesskab. Og den er en konstatering af, at hjem må være i hjertet, når kroppen er i evig, rastløs bevægelse.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Cosmos"