Ole Tornbjergs baggrund gennem 25 år som journalist og dokumentarist trækker sine tydelige spor ind i forfatterskabets stil og interessefelter. Romanernes udgangspunkt er den realistiske rammes autenticitet og troværdighed. Her inden for optegner Tornbjerg sammenhængen mellem personernes enkeltskæbner og de tilhørende periodemæssige og sociale omgivelser. Tornbjergs værker tegner facetterede personskildringer, hvor fortid og opvækst synes at tegne definerende mønstre for fortællingens hovedpersoner. Begge romaner kredser om 1960’ernes uddannelses- og opdragelsesinstitutioner, og de bliver i Tornbjergs fortællinger en effektiv måde at indkapsle dette skelsættende årtis blanding af forstokket indordning og undertrykkelse på den ene side og moderne opbrud og frisættelse på den anden. Således bliver både ”Drengen fra Godhavn” og ”Lys over folket” undersøgelser af arv og miljø-dynamikker, hvor såvel samfundets udsatte typer, prægede af opbrudte hjem og med få ressourcer, som børn af det gode borgerskab befolker romanernes universer.
Ole Tornbjerg beskriver selv den genre, han arbejder i i debutromanen ”Drengen fra Godhavn”, for ”doku-fiktion”, og bogen er blevet til på baggrund af samtaler med medlemmer af Foreningen Godhavnsdrengene: ”Jeg har forsøgt at indleve mig i karakteren, Kalle, som var det mig selv, der oplevede det. Det er et samsurium af de historier, jeg har hørt.” (Frederiksborg Amts Avis: Den historie blev jeg nødt til at skrive. 2015-09-19). I ”Lys over folket” er romanens højskoleunivers tæt forbundet med forfatterens egen opvækst.
På sin hjemmeside beskriver Ole Tornbjerg selv sin interesse som forfatter på følgende måde: ”Jeg er optaget af menneskelige dramaer, af det politiske spil mellem mennesker og af menneskers psykologi, bevæggrund og begær. Og så er jeg optaget af arbejdet med dramaturgi: kunsten at konstruere spændende historier.” (obro-tornbjerg.dk/om-ole-tornbjerg).