Skyggedanseren

Citat
”Han rejste sig og løftede Frmesk op i samme bevægelse. ”Hvordan skal muslimske kvinders rettigheder nogensinde forbedres, hvis ikke de selv tager ordet, hvor de kan?””

”Skyggedanseren”, s. 219.

Sara Omars roman ”Skyggedanseren” (2019) er en fortsættelse af ”Dødevaskeren”. I skiftende korte kapitler, der springer i tid og sted, udfoldes Frmesks livshistorie. Kapitlerne klipper mellem hendes barndom hos bedsteforældrene i Kurdistan, dagligdagen som studerende i Danmark, hvor hun bor med sin mor og søskende, og hendes skyggeliv som tvangsgift i Tyskland.

Frmesk har en kreativ åre og et kvikt hoved, men hun begrænses i at udfolde sine evner af omverdenen, islamistiske dogmer og de hyppige og omfattende overgreb, hun udsættes for – både som barn og voksen. Som lille tegner hun, men da hun begynder i koranskole, bliver hendes tegninger uhyggelige og mørke. Hun river hovederne af sine dukker, spiser næsten kun friske tomater fra haven og holder til sidst helt op med at tale. Bedsteforældrene, der opdrager og elsker hende, som var hun deres egen datter, bliver mere og mere bekymrede. De opdager for sent, at den egentlige årsag til hendes mistrivsel ligger inden for familien. Under dække af at være såkaldte glædesægteskaber, har Frmesks onkel, imamen Muhammad, faciliteret en pædofilikreds i sin moske.

47385555

Frmesk og hendes forældre flygter til Danmark. Her læser hun jura og beskytter sine mindre søskende mod farens vold. Og da hun læser et digt højt til en multikulturel eftermiddag arrangeret af en kurdisk kvinde i Horsens, møder hun den noget ældre Bahzad.

Deres forældre indgår en ægteskabsaftale, men allerede på bryllupsferien viser Bahzad sig ikke at være den frisindede mand, han udgav sig for ved deres første møder. Da hun ikke kan bevise sin jomfruelighed, tyranniserer, tæsker og isolerer han hende i deres hus i Badenhof. Hans eskalerende, ondsindede psykiske og fysiske vold medfører, at Frmesk ugentligt må indlægges på hospitalet. Men selvom hun bliver mere og mere en skygge af sig selv, er der ingen i det tyske sundhedsvæsen, der kan hjælpe hende ud af hans brutale magt.

Sara Omar beskriver møjsommeligt, hvordan magtesløsheden nedbryder Frmesk i romanen, der også kan læses som et debatindlæg om forholdet mellem religion, ægteskab og kønsroller.