Med romanerne "Drømmen om det glemte" (1954) og "Gertrud" (1956) udviklede Aalbæk Jensen sig som psykologisk realist og skildrer af samtidens provins. Han havde taget teologisk embedseksamen og virkede som præst i de sjællandske landsogne Bregninge-Bjergsted og Osted. Her fik han inspiration til at skrive om miljøer og livsformer, der var i færd med at overhales af samfundsudviklingen. Romanerne er nøgternt registrerende, blottet for de tendenser til patetisk gammellivsdyrkelse, der ellers prægede tiden.
Den samme reserverede holdning præger også "I heltespor" (1960), hvor han omsider beskæftigede sig med modstandskampen. En gammel frihedskæmper krydser sine spor og konfronteres med et mindre flatterende billede af tiden end det, han har levet på i 15 år. Romanen bagatelliserer ikke indsatsen dengang, men den gør op med de heroiske myter, der både forråder de konkrete erfaringer fra krigen og blokerer for et frit engagement i nutiden.