Vendelbosagaen fulgte Aalbæk Jensen siden de tidlige 60´ere. Dermed har værkets tilblivelsesperiode været længere end det - ellers ganske omfattende - tidsrum, handlingen spænder over. Men han fik også tid til at gennmføre et lige så storstilet projekt i intervallet mellem "Kridtstregen" og "Herrens mark": nemlig ottebindsværket "Livet på øerne", der udkom 1981-87. Her beskrives alle beboede danske øer fra Bornholms størrelse og nedefter i en særegen kombination af topografiske og kulturgeografiske oplysninger, historiske beretninger og interviews med befolkningen.
Acton Friis' klassiske værk "De danske øer" fra 20'erne fik hermed en afløser, som var mere nøgtern i tonen end forgængeren. Det kan tilskrives temperatmentsforskelle mellem de to forfattere, men det skyldes også, at øernes situation i dag indbyder til nøgternhed.
"Livet på øerne" skildrer et stykke Danmark, der lider under følgerne af økonomisk krise og affolkning - og i mange tilfælde prøver at overleve på en turisme, der truer med at sætte øerne på deltid. Værket er dog langtfra kun elendighedsskildring: det rummer en række prægtige portrætter af øboere og præges af en glæde ved at fortælle om disse meget varierede minisamfund langt fra det moderne Danmarks hovedfærdselsårer. Som sædvanligt lader Aalbæk Jensen sine følelser komme til udtryk i formidlet form, i den præcise, indlevede landskab- og menneskeskildring. Hensigten er, som i Vendelbosagaen, at låne stemme til det forbigående og "usamtidige", og at skildre en hverdagstilværelse, som trods alt endnu er mange menneskers.