Det er resultatet af de næste opbrud og frigørelsesbestræbelser, der bringer Jane Aamund til den situation, der er udgangspunkt for hendes indtil videre mest populære bog Colorado Drømme fra 1997, som er solgt i over hundrede tusinde eksemplarer. En roman om den modne passion, hedder den i undertitlen. Bogens forside er stærkt kulørt, næsten som illustrationen til en ugebladsroman. Det er ikke nogen tilfældighed, for bogen har et element af triviallitteraturens stærke fremdrift i sit anslag. Det drejer sig ikke om spinkel følsomhed, men om tordnende passion. Hovedpersonen Ane er Jane. Forløbet siger meget om hende som menneske. Hun er altid den, der bliver hængende i de store udfordringer, hvor andre ville løbe skræmte og skrigende bort. Hun ser orkanen i øjet til den lægger sig.
Ane i Colorado Drømme er den næsten fyrreårige dyrlægekone med sammenbragte børn og en noget fraværende, men på mange måder krævende mand, som hun støtter og bærer i det fashionable miljø, indtil hun konstaterer, at hun lever på kompromiser: "Der må være et andet liv uden de evindelige kvindekompromiser. Jeg vil hellere leve alene. Jeg tror, vi er den sidste generation af kvinder, der springer over, hvor gærdet er lavest for at få en komfortabel tilværelse". Det er den holdning Ane tager den fulde konsekvens af, da den amerikanske veterinærprofessor Bob slår ned som et lyn i hendes liv. De fænger begge i vild lue.
Passionen går bogstaveligt talt over alle bjerge til hans mandehørmende hjem i Colorados storslåede naturpragt. Scenografien er i orden. Undervejs er der kvaler med alt og alle, ikke mindst Bobs kone, men intet standser dem, selv ikke når den emotionelle Richter-skala står på sit højeste. Der er lune og megen latter i forholdet, og der fortælles i et forrygende allegro, kun afbrudt af de mere moderate monolog-sekvenser, hvor Ane trækker sig ud i en personlig vurdering af sit liv i fortid og fremtid. Det er her, i højere grad end i selve passionshistorien, at Anes frigørelseshistorie får troværdighed og suverænitet, mente kritikeren Jens Andersen i sin anmeldelse af Colorado Drømme i Berlingske Tidende, hvor han i øvrigt skrev:
"Anes skæbne er først som sidst romanens egentlige kraft og fundament. Det er hende, man som læser tager i hånden og blindt følger i en helt anden form for passionshistorie, som via hendes lyst og længsel efter at skrive, handler om at finde ind til sit eget begærs sprog, uden konstant at skulle skrinlægge sit inderste jeg i ansvaret og omsorgen for børn, hunde, heste og den tavse forknytte ægtemand.
Som jeg læser romanen, stikker Anes længsler og lidenskab således langt, langt dybere en dét, den oppustelige he-man Bob når at tilbyde Ane. Mellem linjerne rækker hun mod mørkere og farligere sider af sig selv, man gerne ville have læst mere om i en roman, der på for mange sider vælger at fortælle den forkerte historie".