I 2013 udgav Lena Andersson ”Egenmägtigt förfarande – en roman om kärlek” (”Brugstyveri – en roman om kærlighed”, 2014), som hun modtog den prestigefyldte svenske litteraturpris Augustpriset for i 2013.
Bogens synsvinkelbærer og hovedperson Ester Nilsson er digter og essayist og et udpræget tænkende menneske. Da hun en dag bliver bedt om at holde et foredrag om kunstneren Hugo Rask, begynder en alvorlig besættelse at tage form. Allerede inden hun har mødt manden, savner hun ham, og forelskelsen rammer, nærmest inden de har talt sammen. Under hendes foredrag betages han af hendes ord og intellekt, og de mødes efterfølgende i et talebåret samvær. Mødet får Ester til at gå fra sin mand Per i håbet om at kunne finde kærligheden med Hugo, mens han for sin del holder de følelsesmæssige kort tæt til kroppen. Efter deres første fysiske kærlighedsmøde trækker han følehornene til sig og afviser i stigende grad Ester, der til gengæld bruser frem i længslen efter at blive mødt, anerkendt og elsket.
51244362
Romanen foregår over lidt over et år og følger Esters lidende besættelse af Hugo. Han vil ikke have hende, og den kendsgerning nægter hun at indse. Det fører til det ene pinefulde møde efter det andet, for Ester klynger sig til det mindste håb og projicerer sin kærlighedslængsel ind i ethvert positivt adjektiv fra hans side. Ester forsøger at rationalisere sig frem til forklaringer på hans afvisninger. Hele tiden holder det svindende håb hende til ilden, også selvom hendes ’venindekor’ opfordrer hende til at slippe den mand, som tydeligvis ikke vil have hende.
Romanen foregår blandt selvoptagede kunstnere og højpandede akademikere og er et svidende portræt af denne kulturelite, hvis fremmeste mål er at høre på sig selv. Lena Andersson afdækker miljøets narcissistiske omgangsmåde, hvor man bruger andre mennesker i egen favør. Ester stikker dog ud herfra – hun er så meget i trit med sine tanker og sin naive overbevisning om, at kærligheden vil hende det godt, at hun ikke kerer sig om omverdenens vurdering.
Selvom man fornemmer tredjepersonfortællerens sympati med Ester, udstilles samtidig hendes troskyldige tilgang til håbet og kærligheden i denne udforskning af, hvad magt og kærlighed er.