Louise Bachs ungdomsromaner er på flere måder beslægtet med Sanne Munk Jensens forfatterskab. Sanne Munk Jensen fik sit gennembrud med ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007). I 2013 udkom ”Dig og mig ved daggry”, som Sanne Munk Jensen har skrevet i samarbejde med Glenn Ringtved. Den handler om en dansk pige og en irakisk-dansk fyr, som indleder et kærlighedsforhold, men som pga. narkogæld fører til fælles selvmord. Den rå realisme og desperationen hos de unge er et fællestræk i begge forfatterskaber. Følelsen af ”os mod verden” finder man også i begge forfatteres romaner. For en stund har Luna noget til fælles med René og Adrian – det seksuelle, stofferne og smerten – men hun modarbejder samtidig forholdet til dem pga. sin angst for nærhed. I ”Dig og mig ved daggry” holder de to unge sammen indtil den bitre ende.
Louise Bachs beskrivelser af punkmiljøet på Randers Kollegiegård giver associationer til Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft” (2002), som beskriver narkomiljøet i Aalborg i 1990'erne. Jakob Ejersbo er da også ét af Louise Bachs litterære forbilleder. Den grænseoverskridende adfærd og det massive stof- og alkoholmisbrug hos de unge er temaer, som findes i begge forfatterskaber. De unge har erfaringer med svigt, de er utilpassede og har svært ved at leve efter normen. Der er en kløft mellem den unge generation og forældregenerationen. Adrians forældre aner tilsyneladende ikke, hvor langt ude deres søn er i sit misbrug, eller også lukker de bare øjnene for det. Luna har travlt med at lægge afstand til sin moster, som hun på ingen måde ønsker at spejle sig i, men tværtimod tager et voldsomt opgør med. Luna har ingen positive forbilleder, og hun ved ikke, hvad hun vil bruge sin studentereksamen til. Hun leder efter en udvej fra et liv, hun ikke kan holde ud at være i, men hun ved bare ikke hvordan, ligesom pusherfrau Maria i ”Nordkraft” også leder efter en udvej og en mening.