Standpunkt

Citat
”Jeg havde frygtet, at hele kollegiet var fyldt med popdrenge og poptøser, men Kralle ser grunge-inspireret ud med sine lyse dreadlocks, militærbukser og skovmandsskjorte, og René er klædt helt i sort og har en lille sort hanekam. Magnus er punket ligesom René og er faktisk hamrende lækker. Han har samme hårfarve som Freja.”
”Standpunkt”, s. 13.

Louise Bachs ungdomsroman ”Standpunkt” (2010) er første bind i en trilogi om 18-årige Luna fra Randers. Hun går i gymnasiet og flytter ind på Randers Kollegiegård. Hendes mor har begået selvmord nogle år forinden, men læseren får ingen forklaring på hvorfor. Luna har boet hos sin moster i en periode, og de har et anstrengt forhold til hinanden. For Luna er det derfor en befrielse at flytte på kollegium. Hun frygter lidt, at hun kun vil møde popdrenge og poptøser det nye sted, men kommer snart ind i et punkmiljø. Den jævnaldrende punker Freja bliver en slags veninde, og blandt fyrene i gruppen føler Luna sig hurtigt tiltrukket af Magnus, som er punket og ”hamrende lækker” (s. 13).

28257902

En stor del af gruppens tid går med at drikke sig fulde, ryge sig skæve og dyrke sex. Luna forsøger at score Magnus, men det bliver René med den sorte hanekam, som udfordrer hendes seksuelle grænser. De to er tiltrukket af hinanden, men vil ikke elske hinanden. Forholdet er aggressivt, råt og til tider voldeligt, men også med en forventning om og længsel efter at se hinanden igen. Luna fastholder, at hun vil tage sin studentereksamen og derefter rejse væk, og René risikerer at blive smidt ud af kollegiet, fordi han ikke er under uddannelse længere, så de lever på lånt tid. De aftaler derfor at leve intenst, indtil deres veje skal skilles til sommer.

En gennemgående følelse i romanen er Lunas vrede, som fører til, at hun skærer i sig selv og er seksuelt grænsesøgende. Romanen er en jeg-fortælling, sprogtonen er teenagevrængende og aggressiv, men der findes også enkelte passager i bogen, hvor en mere sårbar side af Luna kommer frem. Det er en intens fortælling om at leve i nuet og med desperate undertoner.

Det komplicerede forhold til mosteren fortsætter, når Luna besøger familien. Luna kæmper med forladthedsfølelsen efter morens død og føler ikke, hun har noget til fælles med den øvrige familie. Tomheden og selvhadet glider midlertidigt i baggrunden, når hun drikker sig fuld, tager stoffer eller skærer i sig selv. Lunas vrede bliver en stærk drivkraft i fortællingen.