Rikke Bakman er vokset op i en kernefamilie i landsbyen Godthåb, der ligger 15 kilometer syd for Aalborg. ”Jeg har haft en helt almindelig 80'er-barndom,” fortæller hun selv (Pernille Jensen: Fem spørgsmål til: Rikke Bakman. Politiken, 2011-01-15). Familien bestod af hende selv, af hendes far og mor og storesøster, som man stifter bekendtskab med i det selvbiografiske værk ”Glimt”. Rikke Bakman gik på gymnasiet i Støvring ved Aalborg, og hun flyttede siden til Odense for at gå på Kunstakademiet.
På det tidspunkt havde tegneserier ikke haft hendes interesse, men det ændrede sig, da hun begyndte at læse grafiske romaer som ”Persepolis” af Marjane Satrapi, ”Det Store Onde” af David B. og Daniel Clowes' ”Ghost World”. ”Den påvirkede mig ligesom virkelig god kunst eller litteratur i en grad, hvor jeg virkelig sad tilbage med en følelse af at være ramt,” fortæller Rikke Bakman (Pernille Jensen: Fem spørgsmål til: Rikke Bakman. Politiken, 2011-01-15). Derfor tog hun overbygningen på sin billedkunstneriske uddannelse på Malmø Tegneserieskole; Serieskolan i Malmö. Her blev hun blandt andet undervist i litteraturhistorie, markedsføring og tegneteknik, især kunsten at fortælle i sekvenser, og hun debuterede med den lille grafiske novelle ”Tag mig med” (2009). Med den udgivelse fik hun kontakt til det lille men meget aktive forlag Aben Maler, hvor hun siden har udgivet alle sine værker. Til sin afgangsudstilling på Malmø Tegneserieskole lavede hun 100 tegninger fra en barndomsferie ved Vesterhavet i den karakteristiske naivistiske stil, som er blevet hendes kendemærke. De tegninger arbejdede hun videre på det næste års tid, og de blev alle samlet i den grafiske roman ”Glimt” (2011), der blev hendes egentlige gennembrud. ”Glimt” blev i 2012 præmieret med Kulturministeriets Illustratorpris og med Pingprisen, og den er udgivet i Sverige og er sat til udgivelse i Frankrig.