Maanen steg frem ude bagved Poplerne, en blank Nymaane, hvis Skær faldt ind gennem Vinduets smaa Ruder, lyste over Simpelfien og Muskaten, der stod i Karmen, og laa med en rudet Trekant ind under Kakkelovnen.
Der var saa dødeligt stille i det gamle Hus.”
Marie Bregendahl blev født i den midtjyske landsby Fly i 1867 som ældste datter af gårdejer Peder Sørensen Bregendahl og Ane Kathrine Christensen. Moren døde i barselsseng, da Marie Bregendahl var 12 år, og Marie fik herefter ansvaret for hjemmet og de otte mindre søskende. Det var derfor en stor omvæltning, da hun i 1886 fik mulighed for at opholde sig på Vrigsted Højskole i et år som medhjælper og elev. Selv har hun beskrevet, hvordan det var en helt ny oplevelse at blive stimuleret intellektuelt: ”De aner ikke, hvor netop dette at staa op om Morgenen og gøre sig i stand og saa sætte sig hen med ledige Hænder og modtage Indtryk af en helt, helt anden Art end de vanlige, at udvide sine Kundskaber, faa Digtningens og Poesiens Verden lukket op, lære Naturen at kende fra en helt ny Side, hvor dette var en vidunderlig Oplevelse.” (Karen Syberg: Hun satte ord på et samfund, der var ved at gå under. Information, 2014-03-28).
Hun var egentlig forlovet med en bondesøn fra egnen, men traf på højskolen den kommende digter Jeppe Aakjær, som hun i 1893 giftede sig med. Sammen flyttede de til København og fik sønnen Svend. Mens Jeppe Aakjær studerede, begyndte Marie Bregendahl at udforske sine evner som forfatter. Hun fik i 1899 trykt novellen ”Da Katten løb med Frikadellerne” i tidsskriftet Vagten, og selvom ægteskabet med Aakjær opløstes efter blot syv år, udkom hendes egentlige debut ”Ved Lars Skrædders Sygeseng” i hans tidsskrift Jydsk Stævne i 1902. Efter skilsmissen levede Marie Bregendahl en tilværelse som enlig mor på Nørrebro i København, hvor hun udover sit forfatterskab ernærede sig som hushjælp hos sin bror.