Punktromanen “Floras verden”, som kom i 1993, er en sørgmunter skildring af kvinden Flora, og hendes langsomme trækken sig tilbage fra verdens krav. Flora vil bare være fri. Fri for arbejde, fri for mænd, fri for alle de forventninger mennesker stiller til hinanden. I ultrakorte kapitler følger vi gennem enkeltbilleder Floras deroute eller befrielse - alt efter hvilken vinkel der lægges på tingene, fra hun er en nydelig kvinde med fast arbejde, til hun forlader alt det kendte, kun med to poser i hånden. Endelig er hun fri.
I 1996 udsendte Camilla Christensen novellesamlingen “Stjernebarn”. Den består af 12 noveller med hvert deres kvindeportræt, lige fra de helt små piger, den unge sårbare teenager og til den modne kvinde. Der er ikke meget glæde i disse kvindeliv. En af novellerne, “Høst”, handler for eksempel om en nybagt mor, alene ude på landet, hvor mejetærskerne kører døgnet rundt, og kattene uafladeligt slæber halve muselig ind. Manden har forladt hende, og mens hun bærer museindvolde ud og ammer, vokser den stille desperation indtil hun til sidst pakker sine ting og forlader hus og skrigende barn.
Tricket for Camilla Christensens eksistenser synes at være at lukke af, at bure sig inde bag en mur af fremmedhed, når tilværelsens krav bliver for store. Der er meget indestængt smerte, lige fra den ensomme teenager, der i blind trods går i seng med en tilfældig, til den lille forladte pige, hvis mor ikke kommer og henter hende derude på gyngen.