Alle Roald Dahls bøger er lidt anderledes, lidt mærkeligere end andre børnebøger, men de mærkeligste er to bøger om Charlie. Charlie og Chokolade fabrikken og Charlie og den store glaselevator er hans første bøger for børn.
Med Charlie og hans oplevelser i chokolade fabrikken skrev Roald Dahl sig med eet slag ind i den børnelitterære verden, og han blev genstand for endeløse polemikker i den engelsksprogede del af den. Enten hadede man ham, eller også elskede man hans groteske vid og bidske ironi.
Bøgerne er vittige, ironiske og underholdende, og har man en sød tand, vil den løbe i vand ved al den fantastiske slik Willy Wonka fremstiller i sit verdensomspændende choko-center: hulfyldende karameller, usynlig chokolade til fortæring i skoletimerne, karameltræer til at plante i haven, der er chokolade-floder og kandisminer. Fem børn får som de første i verden adgang til choko-centeret, deriblandt Charlie fra den usandsynligt fattige, men brave og ærlige familie.
Som i Den store Bastian udskilles de dumme og grådige børn et efter et, til lille Charlie står tilbage som arving til hele herligheden. Undervejs gør Roald Dahl tykt nar af TV-kiggeriet (der var den igen), forkælede børn, præsidenter og generaler. Der er masser af satire og hilsener til Charles Dickens for den voksne oplæser. Som flere af Roald Dahls bøger er også Charlie og chokolade fabrikken filmatiseret.
Sidste skud på Roald Dahls stamme er den rørende historie om Eddakslip , stav det bagfra!
Fru Sølvi er den generte Hr. Hummelsens hemmelige kærlighed. Desværre ødsler hun al sin kærlighed på skildpadden Nalle. Som alle Roald Dahls helte er Hr. Hummelsen ikke tabt bag en vogn, og han iværksætter en snild plan. Roald Dahl kan være grum og barsk, men her viser han sig fra sin kærlige side.
For øvrigt kan man endnu engang nyde Roald Dahls yndlingsillustrator, den herlig, vilde "sjuskede" Quentin Blake.